1) Hvad driver dig i dit faglige arbejde?
- Det, der driver mig, er en dyb tro på, at ligeværdige parter giver de bedste løsninger både for medlemmerne og for Danmark. Individet vil meget sjældent være ligeværdigt med en arbejdsgiver, fordi arbejdsgiveren sidder med et trumfkort, nemlig ansættelseskontrakten. Her er fagbevægelsen med til at udjævne den magtskævhed.
2) Hvordan er forsvaret før og nu?
- Det er som nat og dag. Under den kolde krig kørte vi øvelser på Vestsjælland. Scenariet var, at der kom en landsætning fra øst. Vi skulle imødegå den og holde dem stangen i 24 til 48 timer, indtil vi fik forstærkning fra Nato. Der var lidt røvere og soldater over det, og ofte var der tid til at få en øl. Det var ikke kun regn, der gjorde øvelserne fugtige.
3) Hvordan er det at være formand for HKKF?
- Det er et fedt job. Jeg føler mig enormt privilegeret. Da jeg var ung og f.eks. var til rockkoncert tænkte jeg, at det må være fedt at leve af sin hobby. Det er den følelse, jeg har i dag. Jeg lever af det, jeg brænder for.
4) Hvor bor du?
- Lige nu bor jeg i en fremlejet lejlighed på Nørrebro, fordi jeg er ved at blive skilt. Tidligere boede jeg i Søborg. Jobbet sluger meget af min tid, og jeg har én til to overnatninger ude om ugen. Jeg har ingen store hobbys, men løber en tur en gang imellem. Tidligere dyrkede jeg karate.
5) Bekymrer medlemsflugten fra fagbevægelsen dig?
- Ja, den bekymrer mig meget. Den danske model står og falder med, at arbejdsmarkedets parter er repræsentative. Og det går ikke skide godt i disse år. Det skal vi have rettet op på. Ellers bliver vi mindre relevante for arbejdsgiverne og det politiske niveau. Det kan på sigt betyde en udhulning af den danske model indefra.