Rasmus og Sara vågner efter at have tilbragt bryllupsnatten hver for sig. Rasmus og Sara er dem, der er oppe at køre over, at de begge arbejder i energibranchen. Altså, bare lige så du ikke får forventningerne fór højt op. De tilbringer det meste af formiddagen med at kommunikere på sms, selvom der er mindre end ti meter mellem dem. De opfører sig allerede som et rigtigt ægtepar.
Senere på dagen har produktionsholdet arrangeret en date for dem. De skal de sejle i havkajak. ”Gift ved første blik” vil gerne hæve sig over de andre dating- og realityprogrammer, men i realiteten er det fuldstændig det samme, der sker. Og det er ligeså kedeligt, som det lyder. Spoiler: Jeg kommer til at bruge ordet ”kedeligt” ret meget i denne uge.
Senere ser vi Rasmus og Sara tage på bar i Odense. Sara har plastikbukser på. Hun inviterer Rasmus hjem at se sin lejlighed.
– Nice, lyver han, da han betragter den røde boligblok.
– Jeg har ikke boet så langt herfra, tilføjer han, og jeg er i tvivl om, hvorfor vi skal vide det. Det bliver et langt program, hvis han skal fortælle om alle de steder, han ikke har boet.
Pernille og Martin vågner også i hver deres værelse efter bryllupsnatten. Pernille og Martin er det ældre par. Hun er hende med tape på brysterne, han er ham, der er køkkenkonsulent. De skal give hinanden en morgengave. Martin får et lille træ.
– Et træ, der ikke er plantet. En fantastisk flot gave. Det kan vokse, som jeg også håber vores kærlighed vil gøre, siger Martin til kameraet.
Slap lige af, Oehlenschläger!
Pernille og Martin Foto: Snowman Productions/DR
Pernille og Martin skal med en båd til Flakfortet. Deres date er en slags skattejagt. Martin ordner alle opgaverne, mens Pernille halser efter og forsøger at følge med ham. Han er vist det, der hedder en alfahan. Til gengæld bliver han bange for en fugl.
Jamen, jeg sagde jo, at det var kedeligt.
Line og Mark vågner også hver for sig efter bryllupsnatten. Okay, på det her tidspunkt har I nok regnet ud, at det er tilfældet for alle parrene i dette afsnit. Mark er ham, der er kranfører og har tatoveringer på hænderne. Line er hende, der ifølge veninderne burde være gift med en, der hed Brian eller Kenneth. Hendes prioriteter i livet bliver understreget, da hun ud på eftermiddagen ser Marks bil.
Line og Mark Foto: Snowman Productions/DR
– Den kan du godt være bekendt, siger hun lettet.
Man skulle tro, hun var fra Herning. Jeg kendte i hvert fald engang en pige fra Herning, der kun valgte kærester efter, hvilken bil de havde. Hun blev gift med en mand, der havde en Tesla. Senere sad han halvandet år i fængsel for mandatsvig, og myndighederne tog bilen fra ham. I dag tager hun bussen. Hvor kom vi fra?
Åh jo, Line og Mark skal også på date. De skal ud at surfe. Jeg er med på, at vi har en ret lang kystlinje i Danmark, men behøver det hele have noget med vand at gøre? Nå, nevermind, det er også kedeligt. Jamen, jeg ville virkelig gerne skrive noget sjovt om det, men der er virkelig ingenting.
Michael kan godt lide langt hår. Det har han sagt til Jeanette under bryllupsfesten, så nu friserer hun det desperat så glat, hun kan. Michael er ham den vilde type, der er direktør i et lakridsfirma og godt kan lide at gå på kursus eller til foredrag. Jeanett er hende, der har en tøjbutik i Køge og har meget bestemte meninger om, hvordan en toiletrulle skal vende. Michael har købt en pakke Panodil Zapp til hende i morgengave.
– Det er lige præcis dem, jeg altid spiser, udbryder hun glad.
Som uofficiel ambassadør for medicinalfirmaet Viatris må jeg understrege, at jeg bedst kan lide folk, der tager Treo. Jeanette skal dog have point for at bruge formuleringen ”spiser”.
Senere har Lakrids-Michael arrangeret, at de skal spille minigolf. Et besynderligt spil, hvor det gælder om at spille så lidt minigolf som muligt. Alle, der har prøvet minigolf ved, at der er få ting, man kan skændes mere om, men endnu engang sidder man som seer skuffet tilbage. Det er røvkedeligt.
Sara og Nicklas er dem, der ifølge eksperterne er meget intellektuelle. Sidste gang så vi, hvordan Nicklas havde lært sig selv at sortere sokker, mens Sara regnede ud, at hun skulle tage en paraply med udenfor, fordi hun så, det var begyndt at regne. Sara forærer Nicklas en bog af Morten Albæk. Med den smag kan jeg godt forstå, ingen mand gider have hende. Jeg hader Morten Albæk. Okay, indrømmet, jeg har ikke læst hans bøger. Men vi var engang begge blandt de sidste tre nominerede til Mofibos pris for årets bedste bog. Jeg havde lavet en genial, meget spændende og velskrevet bog om drabet på Stine Geisler. Han havde lavet et eller andet selvhjælps-lort, men de snobbede mennesker i juryen valgte alligevel hans. Det var blandt andet hende dér Anne Sophia Hermansen, kan jeg huske. Kælling. Hvor kom vi fra?
Åh jo, Nicklas forærer Sara en halskæde og et brev, hvor der står noget om livets træ, der er startet som et frø og bla bla bla.
– Det dér med nogle rødder og noget med at noget, der kan gro … det var godt tænkt, siger hun, da de kort efter mødes, og nu håber jeg endnu mere på, at deres ægteskab ikke lykkes.
Bagefter skal de på bagekursus.
– Nu er vi begge to på dyb bund, siger Nicklas.
Se, han kan jo ikke engang tale dansk.
PS.: Jeg beklager, at jeg er sur. Det skal selvfølgelig ikke gå ud over deltagerne, der blot er kærlighedshungrende mennesker, der har meldt sig til et umiddelbart uskyldigt tv-program. Men hvis det her fortsætter med at være ligeså kedeligt, så er jeg jo snart arbejdsløs. Eller også skal vi til at se ”Landmand søger kærlighed” igen.
PPS.: Jeg beklager ikke det med Morten Albæk og Anne Sophia Hermansen!
PPPS.: Nå ja, men til gengæld beklager jeg også overskriften. Jeg ved godt, den er misvisende. Men programmet var så kedeligt, at jeg ikke kunne finde på andet at skrive, og jeg vil jo gerne have nogle klik. Undskyld!
Søren Baastrup er forfatter, freelancejournalist og Avisen.dk's faste anmelder. Foto: Privat