Whistleblower-ordninger, hvor ansatte anonymt kan sværte kolleger eller chefer til uden hold i virkeligheden, giver risiko for misbrug.
Ordningerne kan ende som middel i magtkampe mellem chefer og ansatte eller konkurrerende chefer.
Sådan lyder advarslen nu fra flere sider.
”Whistleblower-ordninger giver mulighed for anonyme anklager mod personer, der måske ikke er hold i. Selv hvis man bliver frikendt, vil anklagerne følge personen lang tid efter,” siger Bodil Otto, der er formand for HK/Kommunal.
HK/Kommunal er modstander af whistleblower-ordninger, men en række andre fagforbund som FOA og FTF er tilhængere.
Svagheden er blevet aktualiseret med en sag fra Frederiksberg Kommune, hvor en anonym anmeldelse af beredskabschefen tilsyneladende har været led i en magtkamp mellem chefen og hans mellemledere.
En whistleblower-ordning er et formaliseret system, hvor blandt andre ansatte anonymt kan anmelde ulovligheder internt i en kommune eller en privat virksomhed.
Risiko for misbrug
Sagen fra Frederiksberg bekræfter ifølge Bodil Otto, at der er indbygget en alvorlig svaghed i whistleblower-ordningerne, som flere kommuner er på vej til at indføre.
Inspireret af en række private virksomheder indførte Frederiksberg som første kommune ordningen i december, men også København og Odense er på vej.
Det er den helt forkerte vej at gå, lyder det også fra Kommunaldirektørforeningen.
”Der er en risiko for misbrug. På grund af anonymiteten har man mulighed for at komme med falske anklager som led i for eksempel en magtkamp,” siger næstformand Jens Christian Birch, der understreger, at han ikke udtaler sig om den konkrete sag fra Frederiksberg Kommune.
[pagebreak]
Både Kommunaldirektørforeningen og HK/Kommunal påpeger desuden, at der allerede i dag findes et utal af kontrolmuligheder i det offentlige.
De nævner for eksempel, at der bliver ført tilsyn med kommunerne, at der bliver lavet ekstern revision, og at der er mulighed for at inddrage tillidsrepræsentanter i komplicerede sager.
Vil frasortere useriøse sager
Kritikken får dog ikke Københavns Kommune til at ryste på hånden.
Her arbejder man på at indføre en model, hvor kommunens borgerrådgiver modtager de anonyme henvendelser.
Borgerrådgiveren skal først undersøge, om der kan være hold i beskyldningerne, før der bliver indledt en sag.
”Dermed sikrer vi, at sagen ikke når videre, hvis der ikke er hold i anklagerne. Whistleblower-ordningen skal sikre medarbejdernes rettigheder – det skal ikke være et våben, der kan misbruges i en magtkamp,” siger Neil Stenbæk Bloem fra SF, der i sin tid stillede forslaget i Borgerrepræsentationen.
Pengene er allerede bevilget, men kommunen arbejder pt. på at udvikle den rigtige model for ordningen.
Ekspert: Ingen problemer med whistleblower-ordning
Ifølge lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet ligger der ikke noget problem i selve whistleblower-ordningerne.
Kommunen kan altid afvise anklagerne, hvis der ikke er hold i dem, påpeger han.
”Ordningerne er kun et problem, hvis kommunerne ikke ved, hvordan de skal håndtere dem. Det er for eksempel et problem, hvis man handler uden anden dokumentation end en anonym henvendelse,” siger han.
Dermed er der ikke nogen grund til at bekymre sig om falske anklager, mener Sten Bønsing.
”En ansvarlig myndighed skal sørge for at være diskret, når der kommer et tip ind. Det skal ikke kommunikeres ud, hvis ikke der er noget om sagen,” siger han og påpeger, at der altid vil være en risiko for falske anklager, uanset om man har en whistleblower-ordning eller ej.