Skuespillere: "Aktivering er absurd"
Teater tager pis på aktiveringssystemet. Skuespiller søgte job som Inger Støjbergs ministerchauffør. Se hvad hovedrollerne mener privat og på scenen.
Søren Elkrog Friis
En bitter tømrer, en behagesyg skolelærer, en flov diplomat, en selvfed egyptolog, en disciplineret bankmand og en kyssesyg rejsekonsulent.
Alle har mistet fodfæstet på jobmarkedet, og forsøger at kæmpe sig tilbage i teaterstykket 'Win-Win - vi elsker arbejde!'
Tømreren Ole har passet sit eget firma i 12 år. Men konen passede regnskaberne, så det kom bag på ham, at banken pludselig lukkede ham ned. "Systemet er latterligt og spild af tid. Jeg kan godt selv," vrisser han. Som skuespiller gennem 18 år har Jan Overgaard Mogensen været arbejdsløs mange gange. "Det undrer mig, at man i et parti som Venstre ikke tør vise den enkelte mere tillid," lyder beskeden til Inger Støjberg.
Foto: Søren Elkrog Friis
En fyring har pludselig slået diplomaten Anna ud af kurs, og hun har svært ved at finde sig til rette blandt de "rigtige arbejdsløse" på jobcenteret. "Inkompetent, ydmygende og langsommeligt," vrænger hun af systemet, og drømmer videre om en stilling ved menneskerettighedsdomstolen i Haag. Foto: Søren Elkrog Friis
"Jeg er skide bange for det system," indrømmer skuespilleren Maj-Britt Mathiesen, som i øjeblikket bliver forfulgt af sin A-kasse, fordi hun har haft sit eget teater, mens hun har modtaget dagpenge. "I virkeligheden bliver du også straffet for initiativ" konstaterer hun. Foto: Søren Elkrog Friis
Torben Kehlet har været bankmand i syv år. Ved første kontakt med jobcenteret stritter han imod og truer med Finansforbundet. Men efterhånden anerkender den disciplinerede bankmand jobkonsulenternes autoritet. "Frustrerende, en menneskelig tænkepause og alt for meget fritid," siger han om sin tilværelse som arbejdsløs. I virkeligheden har skuespilleren Christian Hetland engang sendt en uopfordret ansøgning til en beskæftigelsesministeriet og tilbudt sin assistance som ministerchauffør. "For helvede Støjberg, lav lortet om, det virker jo ikke, " siger han. Foto: Søren Elkrog Friis
Folkeskolelæreren Kirsten vil gerne skifte børn ud med dyr. Men den strategi er jobkonsulenterne ikke enige i. Aktiveringssystemet er er overrumplenede og magtliderligt, drister hun sig til at mene. Selv kender skuespilleren Pernille Hilgart alt til fordømmende jobkonsulenter, der mener at kende alt til jobmulighederne for skuespillere. Foto: Søren Elkrog Friis
Virkelighedens arbejdsløse giver teaterstykket topkarakter. Johnny Winther
Ronnenberg og Helene Persson er medlemmer af facebook-gruppen 'Arbejdsløse er ikke idioter,' og har stillet sig til rådighed som teateranmeldere for Avisen.dk. Foto: Søren Elkrog Friis
Se næste billeder