Mon ikke mange danske børnefamilier har ventet med længsel på den såkaldte børnecheck, der skulle komme i dag - midt i ferietiden, hvor pengene hurtigt får ben at gå på.
Men nogle familier må væbne sig med tålmodighed, for udbetalingen af pengene er røget ind i problemer. E teknisk fejl er skyld i, at der i dag ikke blevet udbetalt børne- og ungeydelse til alle.
Det skriver SKAT på Facebook.
For størstedelen af de berørte kommer pengene i stedet i morgen, tirsdag - og senest onsdag, beroliger SKAT.
SKAT skriver i en Facebook-update, at man beklager de gener, det måtte medføre for dem, der er berørt af forsinkelsen.
Børnepengene kommer hvert kvartal - og udbetalingen sker normalt den 20. i måneden - men denne gang er datoen altså for nogles vedkommende en anden.
FORSINKET BØRNECHECK På grund af en teknisk fejl er der i dag ikke blevet udbetalt børne- og ungeydelse til alle....
Posted by SKAT on 20. juli 2015