Et tilbud om 18.500 kroner og en gratis iPhone er lidt for godt til at være sandt.
Sådan lyder det nu fra Skat, der advarer om en video, der for tiden florerer på Facebook. I teksten til videoen forklares det, at staten skylder 18.500 kroner til alle danskere, og at en advokat i videoen vil forklare, hvordan man får pengene.
Men det er altså ikke rigtigt, oplyser Skat på Facebook under overskriften "Advarsel: Du får hverken 18.500 kr. eller en gratis iPhone."
I sin advarsel skriver Skat blandt andet:
"Videoen er falsk. Del IKKE videoen, og fortsæt IKKE med at klikke dig igennem siderne, som i stedet for en advokat og 18.500 kr. pludselig lover en gratis iPhone. Pas godt på jer selv og jeres oplysninger derude."
ADVARSEL: DU FÅR HVERKEN 18.500 KR. ELLER EN GRATIS IPHONEEn video deles lige nu i stor stil her på Facebook, fortæ...
Opslået af SKAT på 22. januar 2016
Ifølge TV2 har flere brugere rapporteret om, at de er blevet franarret 499 kroner om måneden ved at følge linket og afgive deres kontooplysninger på en side, hvor de får lovning på en gratis iPhone.