Dette er en klumme og udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning
Vi skal være glade for at betale skat!
Jeg er ofte blevet spurgt af liberale, hvorfor jeg så gerne vil betale mere i skat, og hver gang har jeg svaret, at jeg helst ikke vil betale mere, men jeg synes, at vi skal tale om hvilket samfund vi ønsker, og så betale den nødvendige pris for den kvalitet, vi ønsker. Det er svært at bilde andre ind, at den nøglering med bluetoothhøjttaler, du fik gratis, da du købte et abonnement på et månedsblad, har samme kvalitet som højttalere fra Mark Levison.
Rige og deres bydrenge på Christiansborg, de såkaldt liberale, vil ikke betale skat, og de synes også, at de rigeste kan betale mindre i skat end de fattigste, og når de rigeste har nok, skal der nok dryppe lidt godbidder ned til lagene under dem. Såkaldt "trickle-down", et økonomisk "system", som lader de rigeste slippe for at betale skat, og som derfor har så mange penge, at det automatisk gavner samfundet. Den tese/påstand har i løbet af den tid, der er gået, siden man opfandt penge, endnu ikke virket.
Skat er en pestilens, fordi det er noget, der tager de penge, vi har tjent. Man kan sige det samme om betaling for vand. Det er den ubehagelige pris for, at der er vand i vandhanen i stedet for en spand i bryggerset, som du kan hente vand i ved brønden eller åen. Ting koster, og man får oftest, hvad man betaler for.
I 1970'erne kunne man stadig komme på hospitalet i samme øjeblik, man havde brug for det, og man blev behandlet til man var rask. Genoptræning var en del af behandlingen, også efter du var udskrevet. I dag er det helt anderledes. Du smides ud så hurtigt som muligt, og får at vide på hvilken hjemmeside du kan finde information om genoptræning. Forskellen var at man før i tiden betalte en temmelig høj skat, derfor kunne det lade sig gøre.
Desværre er den forholdsvis lave skat vi betaler i dag, ikke noget der bruges til velfærd, sundhed eller infrastruktur. Pengene drukner på diverse ministerielle kontorer, hvor djøffer konstant suger til sig af landets formue, uden at lave meget andet end gøde jorden for at ansætte flere djøffer. Så er der naturligvis politikerne med deres høje lønninger og lukrative pensioner. De mange frynsegoder de har giver sig selv luner naturligvis også, og det er vel den primære årsag til, at politikere uden politik så ubesværet skifter parti enten ved overløb eller ved at stifte et nyt. Der er penge, mange penge i at have et parti.
Skat er vigtig, fordi det er det økonomiske fundament for et velfungerende, trygt og godt samfund. For at det skal være en "fornøjelse" at betale skat, er det nødvendigt, at pengene anvendes fornuftigt. Bruges de på djøffokratiet, og på at gennemføre åbenlyst elendige indkøb, lige fra digitale administrationssystemer over telefonsluser til tog og kampfly, godkendt af politikere uden begreb om andet end egen gevinst og fuldført af djøffer uden forstand på meget andet end at finde på dårlige undskyldninger for købene, så er det ikke godt at betale skat.
Pengene skal heller ikke sendes til advokatfirmaer, i konsulentbidrag, og pengene skal ikke sendes til politikeres kilder og støtter, i brancher, hvor private har tiltusket sig offentlige opgaver.
Liberalisering har været den våde drøm for politikere i omkring 40 år, uanset om de var røde eller blå. Kun ude på det "yderste venstre" var der modstand, og den er der stadig, men lige så betydningsløs som før. Liberalisering og dermed privatisering af vores sundhedssystem, har kun gjort det dårligere og dyrere at være medlem af de nederste økonomiske lag i samfundet.
At tale om fattige er sammenlignet med borgere i Nordkorea lidt søgt, men det er også ubrugbart, fordi vi ikke lever i Nordkorea, man i Danmark, hvor alle de goder vi har eller har haft er skabt af de anstrengelser vore forældre og bedsteforældre gjorde for at skabe det gode samfund, vi sådan set er ved at tabe, fordi de rigeste ikke vil betale skat.
Når de rigeste beklager sig over at skulle betale 70% i skat, synes det nemt at forstå frustrationen, for hvis en virksomhedsejer med 1.000 ansatte tjener 10 millioner om året, skal han betale 7 millioner i skat. Hans ansatte tjener måske 25.000 om måneden, som de betaler 45% i skat af.
Altså væsentligt mindre end ejeren… umiddelbart. For de 1000 ansatte betaler nemlig 11.250.000 i skat, og har hver 165.000 tilbage årligt efter skat. Det vil sige, at ejeren har 2.835.000 nettokroner mere til rådighed årligt end samtlige sine ansatte. Hvis det gør så ondt at betale skat, så kan man jo betale en højere løn til sine ansatte, så alle kan nøjes med at betale 45% i skat.
Det vil skabe et bedre og mere trygt samfund, men det er de allerrigeste der har råd til at købe politikere og politiske partier, så det er også dem der former landets økonomiske politik. Derfor forbliver den nedadgående spiral for værdien af vores samfund den herskende politik.
De eneste der råber op om for høj skat er, og har altid været, de der har mest, aldrig dem på gulvet der skaber værdierne og holder hjulene i gang. Det har aldrig været et vælgerkrav, at der skulle være lavere skat, men derimod at samfundet skal indrettes på en forsvarlig måde for alle. Vi vil have hospitaler, læger, veje, transport, tryghed, billige boliger (i tilstrækkelige mængder), skoler, daginstitutioner, ældrepleje og alt det andet der hører til et velfærdssamfund.
Derfor er skat en velsignet pestilens, og i stedet for at betragte vores bruttoløn som "vores penge", skal vi se på nettoindkomsten som "vores penge".
Johnny Larsen er en af Avisen.dk's faste klummeskribenter. Foto: Privat