Se politikernes våde scoringer: Hvem vandt?
Eline Svendsen
Normalt er vi vant til at se folketingsmedlemmerne udføre stillesiddende arbejde i nydelige jakkesæt. Men i eftermiddag slog en del politikere sig løs i regnen og viste en helt anden og mere legesyg side af sig selv. Det skete til den årlige Christiansborg Cup på slotspladsen, hvor rød og blå blok tørnede sammen i det våde forårsvejr.
Her kan du se politikerne smutte rundt på de regnvåde fliser, score, takle og falde.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var med - dog kun som tilskuer.
Normalt tørner røde og blå politikere sammen i folketingssalen, men i dag havde de altså chancen for at besejre hinanden på banen.
Fodboldkampen er dog rent venskabelig. Det er en velgørenhedskamp til fordel for børn og unge i lande ramt af krig, katastrofer og konflikter.
Her er der kampråb fra Rød Blok inden dysten starter. Det røde hold består blandt andet af tidligere transportminister Magnus Heunicke fra Socialdemokraterne, og hans partikolleger Jens Joel, Troels Ravn og Lea Wermelin.
Den skægge politiker-dyst er arrangeret af Play31, og i år indbragte den 20.000 kroner ekstra fra Hummel.
Av, min albue. Beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) er kommet lettere til skade i kampens hede, og får her et par opmuntrende ord af statsministeren.
Se næste billeder