GALLERI: Feltpræst på job - sådan ser det ud
Soldaterne er ikke tvangsindlagte til at få feltpræsternes velsignelse, men på billederne i dette galleri kan du se dem knæle ned for at få korsets tegn, inden de skal ud i krigshelvedet.
Rikke Dyrberg
Hærprovst Thomas Beck, der selv har været i Afghanistan tre gange som feltpræst, har ansvaret for, at hærens feltpræster har etikken og moralen i orden. Han mener ikke, at der er noget kontroversielt i, at flere feltpræster velsigner danske soldater umiddelbart før de skal i krig. PRIVATFOTO 2010
Hærprovsten mener tværtimod, at alle feltpræster bør gøre som ham - nemlig at løfte hænderne og velsigne soldaterne - uanset om soldaterne er til gudstjeneste eller på vej ud på en livsfarlig fodpatrulje. Victor Greve, der ses på billedet her, er enig med sin chef. PRIVATFOTO 2010
Feltpræst Thomas Aallmann er også tilhænger af soldatervelsignelser. Efter at han har gjort korsets tegn, som han gør her, viser han soldaterne V-tegnet fra Den Anden Verdenskrig og slår sig selv på brystet to gange. Det er en attitude, som flere danske biskopper tager afstand fra. www.youtube.com
En dansk soldat har fået Guds velsignelse siddende bag sit maskingevær. Til venstre ses feltpræst Thomas Aallmann forlade karavanen af kampvogne, fordi de er på vej ud af lejren. www.youtube.com
Danske NATO-soldater knæler og bøjer hovedet for at blive velsignet, før de forlader deres lejr i Afghanistan. Det er feltpræst Victor Greves skygge, der ses i nederste venstre hjørne. Han afslutter typisk sine velsignelser med ordene: "Stol på Gud og hold krudtet tørt." Et kampråb, som han har lært af hærprovst Thomas Beck. PRIVATFOTO 2010
Når en præst giver Guds velsignelse, som feltpræst Victor Greve gør på billedet her, er det en bøn om, at de velsignede må være under Guds beskyttelse. Når Jesus - i Det Nye Testamente - velsigner de små børn, er det en velsignelse, som giver børnene frelse i Guds rige. PRIVATFOTO 2010
Se næste billeder