I 2010 blev der påbegyndt 30.013 fertilitetsbehandlinger herhjemme, men kun få af de behandlede kvinder kender deres rettigheder.

Avisen.dk har analyseret to domme for at forklare, hvornår kvinderne har ret til erstatning, hvis chefen prikker dem under en prikkerunde.

I 2002 fik en advokatsekretær Højesterets ord for, at hendes fyring var ulovlig.

Da kvinden fik fyresedlen, var hun ikke gravid, men hun havde været indlagt på en fertilitetsklinik, hvor en læge havde sprøjtet en kanyle sædceller ind i kvinden.

Der var altså ikke blevet noget foster ud af forsøget, men kvinden havde en tid til en ny indlæggelse og en ny indsprøjtning.

Chefen begrundede selv fyringen med, at han var blevet vred på kvinden, fordi hun ikke havde sagt, at hun var i behandling mod ufrivillig barnløshed, da hun fik jobbet som hans sekretær.

Under ed forklarede chefen, at han var ligeglad med, hvorfor kvinden havde været indlagt. Men det skulle han ikke have været.

I hvert fald blev ham dømt skyldig i at bryde loven om, at mænd og kvinder skal behandles lige i tilfælde af fyringer.

Advokatsekretæren fik en erstatning på knap 200.000 kroner.

Dommen viser, at en fyring, der er motiveret af en kvindes ønske om at blive gravid, er i strid med loven, hvis hun vel at mærke er blevet kunstigt befrugtet af en læge minimum en gang.

I 2012 fik slagteriarbejderen, Michelle Cooke, Højesterets ord for, at hendes fyring var lovlig.

I modsætning til advokatsekretæren var hun ikke midt i en behandling, men midt i forberedelsen til en behandling.

Michelle Cooke havde fået taget blodprøver hos sin egen praktiserende læge. Hun stod på ventelisten til en indlæggelse på en fertililtetsklinik, men ventede stadigvæk.

Dommen viser, at en fyring, der er motiveret af en kvindes ønske om at blive gravid, er i tråd med loven, hvis hun ikke er blevet kunstigt befrugtet af en læge minimum en gang.