Se hvorfor danskerne dropper udlandsferien
Hver anden dansker foretrækker at holde ferien hjemme i Danmark. Her kan du se, hvad der holder danskerne fra at rejse.
Daniel Ehnhuus
Hver anden dansker vælger at holde ferien hjemme i Danmark, som her i klitterne ved Vesterhavet. Det viser en undersøgelse, som Wilke har foretaget for hotelkæden Scandic. Foto: Lars Rievers/POLFOTO
52 procent af dem, der holder ferie i Danmark, nævner de korte rejseafstande som en vigtig faktor. Så selv hvis man skal helt op og køre en tur med Sandormen på 'Grenen' ved Skagen, så er det ikke uoverskueligt at tage derop. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Men selv om der er korte rejseafstande i lille Danmark, så viser undersøgelsen, at jyder foretrækker at holde ferie i Jylland, mens sjællændere fortrækker at holde ferien på Sjælland, som her hvor det er blevet til en tur i Rutsjebanen i Tivoli. Foto: NIELS HOUGAARD/POLFOTO
Den danske natur er det, der holder mange i aldersgruppen 56-75 fra at rejse til udlandet. Her er det Stevns Klint, der netop er kommet på Unescos liste over verdens naturarv. De unge peger på økonomien, som en af de vigtigste grunde til, at de bliver i Danmark. Foto: DITTE VALENTE/POLFOTO
En af forklaringerne kan være, at de unge prioriterer at bruge penge på festivaler:
- Danmark har et stort udvalg af festivaler for enhver smag, og det er helt sikkert noget, der tiltrækker danske gæster, der hellere lægger deres penge der i stedet for til en udlandsrejse, siger projektchef i VisitDenmark, Maria Barslund. Foto: Unger Anthon/free