Se de farlige stilladser: Sikkerheden har haltet på prestigebyggeri
Mathias Svane Kraft
Udenlandske firmaer uden de nødvendige tilladelser har opført stilladser på det prestigefyldte byggeri af forbrændingsanlægget Amager Bakke. Det fik københavnske stilladsarbejdere til at nedlægge arbejdet og kræve styr på byggeriet, og siden har bygherren ARC erkendt problemerne og arbejder nu på at løse dem.
Stilladsarbejder Thomas Strømholt er skuemester (censor, red.) på den toårige stilladsuddannelse og har gennemgået de farlige stilladser på byggepladsen. Klik videre og læs hans kommentar til de tvivlsomme konstruktioner.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix og Thomas Strømsholt
Thomas Strømsholts kommentarer:
"Stillads lagt af på selve bygningens stålkonstruktion og ikke fastgjort efter forskrifterne. Faktisk ikke engang i nærheden af noget der ligner udførelse efter gældende regler."
Thomas Strømsholts kommentarer:
"Koblingen, der er monteret på horisontalrøret (grøn ring), er ikke konstrueret til at fastholde konstruktionen. I denne situation svarer det lidt til en forstærket tøjklemme. Læg mærke til, at der er gående færdsel under det ikke korrekt monterede stillads."
Thomas Strømsholts kommentarer:
"Montage af nogen art på søjlen er stærkt kritisabelt. Søjlen er ikke understøttet på nogen måde og hænger i luften. Skal man hænge søjler som vist på billedet skal der monteres forstærkninger i form af trækrør, gitterdragere eller lignende."
Thomas Strømsholts kommentarer:
"Det manglende rækværk gør, at man risikerer at falde til lavere niveau ind mod bygningen."
Thomas Strømsholts kommentarer:
"Der må maksimalt være 30 centimeters afstand til bygningen. Her er der 46 centimeters hul til underliggende niveau to meter nede. Nedenunder er der dog et lige så stort hul - og så er der langt ned ..."
Se næste billeder