Se Danmarks ti bedste idéer
Genialt. Fra magnetisk lagring til insulin og legoklodser. Patent- og Varemærkestyrelsen har lavet en liste over danskernes bedste ideer.
Klaus Lange
Carlsbergs gær: Emil Christian Hansen blev i 1877 ansat på Carlsberg Laboratorium i Valby og fandt ret hurtigt ud af, at at gær består af forskellige former for fungi, og at gær kan kultiveres. Han isolerede gærcellen og kombinerede den med en sukker-opløsning, hvorefter han producerede rent gær, den såkaldte rendyrkning. Gæren blev kendt som Saccharomyces Carlsbergensis og anvendes til fremstilling af pilsnerøl ikke blot på Carlsberg, men på mange bryggerier verden over. Colourbox
Minerydningsplante: Molekylær Biolog Carsten Meier, fra Københavns Universitet, fandt i 2001 på at bruge det naturlige farvestof i planter til at skabe en biosensor der kan ”tænde” for den røde farve på basis af forskellige stimuli. Det blev til selskabet Aresa og landmineplanten RedDetect der skifter farve fra grøn til rød, når den stimuleres af udsivende stoffer fra eksempelvis landminer eller ueksploderet ammunition. RedDetect vurderes at være væsentlig mere effektiv end konventionelle landminerydningsmetoder og blev i 2004 af New York Times udnævnt til at være blandt de mest innovative ideer i verden. Jens Drejsling/Polfoto
Brintpillen: En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen. Brintpillen løser opbevaringsproblemet ved at bære brintatomer bundet på nitrogen som ammoniak, hvorefter ammoniak løbende frigives og omdannes til brint. På denne måde slipper man for at opbevare brint i bilen. Dette kan betyde at biler i fremtiden bliver sikrere, da bilen ikke bærer rundt på brandfarligt brændsel.
Fiberskopet: Fiberskopet er et optisk instrument, der kan overføre et billedet til øjet ved hjælp af et særligt bundt optiske fibre. Opfinderen hedder Holger Møller Hansen, og han fik patent i 1951.
Se galleri forfra