Som et af de seneste lande har sydamerikanske Peru forbudt plantning og salg af genmodificerede organismer (GMO) i 10 år. Ungarn var et af de første lande, der totalt afviste GMO. Det skete sent i 2011 ved destruktion af 1.000 hektarer beplantet med gen-majs. Også Polen har slået bremserne i for denne type produkter.
I EU og Danmark er genmodificerede organismer velkomne, hvis de er mærket og godkendt. I USA og Canada finder man dårligt produkter, der ikke på en eller anden måde har fået sin gen-suppe modificeret eller er opfostret på GMO-foder og med væksthormoner.
Kampen for og imod GMO-produkter bølger over kloden med tusinder af videnskabspersoner, der mener noget. Lækkede dokumenter fra wikileaks viser, at USA er så benhårdt bag sine GMO-firmaer (Monsanto og DuPont), at landet i 2007 truede med målrettede militaristiske handelsrestriktioner imod opponenter som Frankrig.
GMO-debat
Spændingerne omkring GMO internationalt er særdeles højspændte. Milliarder i indtjening er på spil. Fra kritikeres side, herunder mange videnskabsfolk, anses de ændrede planter for sundhedsfarlige og destruktive for miljø og landbrugsøkonomi.
Først i 2012 gik Indien ud med en anklage om bio-pirateri imod den amerikanske bio-gigant Monsanto med en påstand om, at firmaet illegalt havde brugt en naturligt forekommende variation af auberginer fra Indien til at udvikle en GMO-version og teste den lokalt.
Auberginer er en meget fortæret grøntsag i det indiske køkken. Landet har en særlig lovgivning, der skal beskytte dets bio-diversitet. Konflikten omkring auberginer og gen-manipulationer er på det allerhøjeste niveau i Indisk politik.
Kræft-risiko?
Sent i 2012 kom franske videnskabsmænd med en rapport over langtidsstudier af rotter fodret med GMO-majs, der viste kortere levetid og voldsomme cancersvulster. Frankrig er aktivt imod GMO-produkter og forsøger at advare andre europæiske lande imod dem. Indtil videre er der nedsat en kommission under landbrugsministeriet, der skal studere det videnskabelige arbejde nøje.
Følgen af det franske studie er ikke blevet en ændring i EU-politik, men til gengæld har Rusland forbudt omgang med GMO-produkter indefor sine grænser i de kommende 10 år. Monsanto afviser, at cancer-rotterne på nogen måde beviser noget som helst om GMO-produkterne eller om pesticiden RoundUp.
GMO-politi
Amerikanerne og USAs politikere er mere end fasttømrede på GMO-industriens side. Ved valget i november afholdt Californien, USAs førende landbrugsstat, en folkeafstemning om mærkning af GMO-baserede produkter. Trods forudgående massiv opbakning i befolkningen, lykkedes det alligevel GMO-industrien efter en investering på 300 millioner kroner at påvirke resultatet, så mærkning blev forkastet. Argumentet var bl.a., at mærkning ville koste forbrugerne penge.
Der er så meget på spil i amerikansk landbrug, og dermed globalt, at DuPont har ansat en gruppe tidligere politifolk til at holde øje med, om landbruget uretmæssigt bryder aftaler om GMO-dyrkning på deres marker. Meningen er, at farmerne ikke må gen-plante markederne med soya, der ikke lever op til firmaets patenter eller hvor der ikke er betalt licens. Politifolkene skal beskytte firmaets salg af frø. Populært kaldes de GMO-mafiaen.
Der er gentagne cases fra fattige lande, herunder i Haiti efter jordskælvet, hvor fattige bønder har gjort oprør imod GMO-firmaernes forsøg på at binde dem til deres produkter; også selv om første beplantning var gratis og finansieret af USAs udviklingsorganisation, USAID.
Sultbekæmper
Bølgerne går meget højt omkring Monsanto og andre firmaers GMO-produkter. Holdningerne strækker sig fra den eneste brugbare løsning imod sult i verden, til noget Fanden selv har skabt. Midt i kampen står for eksempel 900 videnskabsfolk, der mener at produkterne er uvirksomme som middel imod fødevareusikkerhed og sult.
Verdensbanken har oprettet The International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development (IAASTD) bestående af de 900 researchere for at lægge låg på debatten og finde ud af sandheden. Gruppen rapporterede i 2008, at GMO ikke duer.
Den amerikanske videnskabelige sammenslutning, Union of Concerned Scientists, har ligeledes i 2009 konkluderet, at GMO-produkter ikke giver højere udbytte. Den rapport kom efter 20 års studier af GMO-produkter i amerikansk natur.
Alternativer
Nation of Change rapporterede i slutningen af november 2012, at udbyttet fra marker med GMO-bomuld er faldet 40 procent. Marker med GMO-majs bliver hærget af muterede rodinsekter, der er modstandsdygtige overfor de pesticider, som afgrøderne formodes at kunne producere naturligt. Bekymringen er, hvad disse produkter gør ved mennesker.
Det er ikke fordi, verden mangler alternativer til GMO; vel at mærke alternativer, der synes at virke bedre for bønder, fødevaresikkerhed og for miljøet. Alternativet finder under betegnelsen IPM, Integrated Pest Management, Metoden med bevidst brug af begrænsede mængde pesticider støttet af FN og mange andre år tilbage, som for eksempel FAO og OECD.
I henhold til det globale Pesticide Action network, PAN, forsøger sprøjtemiddelindustrien at udkonkurrere IPM.
God eller ond?
Monsanto er kåret som verdens førende multinationale arbejdsplads - og samtidig kåret som verdens mest hadede virksomhed på internet. Firmaet har 21.000 ansatte i 69 lande verden over. Græsrodsaktivister, der er imod gen-manipulation, anser firmaets produkter for skadelige og dets markedsføring som “en moderne form for slaveri” af landbrugere.
Nation of Change rapporterede i slutningen af november 2012, at udbyttet fra marker med GMO-bomuld er faldet 40 procent. Marker med GMO-majs bliver hærget af muterede rodinsekter, der er modstandsdygtige overfor de pesticider, som afgrøderne formodes at kunne producere naturligt.
Bekymringen er, hvad disse produkter gør ved mennesker. For finansfolk drejer det sig om aktiekurser og dermed værdien af deres investeringer.