Ryanairs hemmelighed: Sådan blev den irske gadedreng stenrig
Ryanair er voldsomt upopulær blandt fagforeninger, men passagerne strømmer til lavprisselskabet.
Avisen.dk's redaktion
Det irske lavprisselskab Ryanair er Europas største lavprisselskab, men startede med et enkelt, lille fly. Selskabet er kendt for sine billige billetter, men samtidig også for de gebyrer, der bliver lagt oveni billetprisen. Læs om selskabets historie her: Foto: Scanpix arkiv
Selskabet blev grundlagt i 1985 af den irske familien Ryan og har fortsat hovedkvarter i Dublin. Ryanair starter med daglige afgange mellem Dublin og London. Ryanair vokser og åbner de to første udenrigsruter i 1988 - til Bruxelles og München. Foto: Scanpix arkiv
Ryanair forsøger i de første år med en businessclass, men uden succes. Efterfølgende får selskabet større succes med slagtilbud på billetter, som gennem årene bliver til den lavprismodel, som selskabet har i dag. Foto: Scanpix arkiv
Ryanair er i dag Europas største lavprisselskab. Selskabet flyver til 192 destinationer i 31 lande og regner med at have 103 millioner passagerer ombord i år. Foto: Scanpix arkiv
Selskabet kom til Danmark i 2006, hvor selskabet åbnede de første ruter fra Billund. I 2014 annoncerede selskabet nye ruter fra en ny base i København. Det gav knas med den danske fagbevægelse, fordi Ryanair konsekvent nægter at forhandle løn og arbejdsforhold med fagforeninger. Foto: Scanpix arkiv
Selskabets danske baser blev lukket i juli, efter Ryanair tabte en sag i Arbejdsretten, som gav de danske fagforeninger lov til at føre konflikt mod selskabet. Ryanair har fortsat ruter fra Danmark, men fly og ansatte er i stedet tilknyttet baser i nærliggende byer. Foto: Scanpix arkiv