Rocker og ungpige-sex: Se politiske comebacks
Jesper, Anders, Ritt... Det er ikke kun Henrik Sass Larsen, der er kommet stærkt igen i dansk politik.
Maria Bendix Olsen
Et opsigtsvækkende forhold til en rocker, sex med en 15-årig, påstande om en nazihilsen. Der er forskellige kuriøse grunde til, at en række politikere gennem tiden røget ud i kulden - men en del af dem er også kommet tilbage igen. Se dem her.
Det gik galt for Socialdemokraten Jeppe Kofod, da han i 2008 havde et seksuelt forhold til en blot 15-årig pige på et påskekursus i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Udenrigsordføreren måtte trække fra sig posten. Foto: Privat / POLFOTO
Jeppe Kofod blev dog genvalgt til Folketinget samme år og blev også udnævnt til udenrigspolitisk ordfører igen. Nu kan han så se frem til at lave politik udenlands. Han er nemlig Socialdemokraternes spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2014. Foto: Privat / POLFOTO
En sag om en tysk sang og påstanden om en nazihilsen sendte tilbage i 2007 Morten Messerschmidt ud i poltiisk stormvejr. Det var B.T., der bragte historien om, at Messerschmidt skulle have hyldet Hitler, heilet og sunget nazistiske sange. Sagen - som Messerschmidt sagde var en hetz - resulterede i, at han meldte sig ud af partiet. Foto: Pressefoto danskfolkeparti.dk
Han meldte sig dog hurtigt ind igen. Messerschmidt lagde dertil sag an mod B.T., som han vandt i 2009. Dermed blev Messerschmidt renset for anklagerne. Foto: PR-foto
Et come back-kid, der så alligevel endte med at forlade den politiske scene, er den konservative Henriette Kjær. Hun sad på posten som minister for familie- og forbrugeranliggender, men måtte i 2005 træde tilbage, efter at hun og hendes samlever Erik Skov Pedersen var blevet dømt som dårlige betalere. Bl.a. havde de ikke kunne betale for en markise. Foto: Scanpix, Keld Navntoft
Kjær holdt så lav profil i to år - og så kørte det pludselig på skinner igen. I 2007 blev hun udnævnt til politisk ordfører, og året efter blev hun sågar gruppeformand. Foto: Foto fra Henriette Kjærs hjemmeside
Se næste billeder