Efter en lang periode med lave renter peger pilen nu den anden vej.
Renterne stiger. Og selv om det måske lyder bagvendt, at du frivilligt skal bede om at betale mere i rente, så kan det være en fordel for dig, fordi du så kan få skåret en god luns af din restgæld.
Men før du kaster dig hovedkulds ud i en opkonvertering, så er der en række betingelser, der skal gøre sig gældende, for at det kan betale sig.
Sådan lyder det samstemmende fra Martin Riedel, som er direktør og rådgiver i Realkreditkonsulenterne, og Curt Liliegreen, som er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.
- Konverteringen betyder rigtig meget for nogle, men ikke for alle. Nogle risikerer at komme til at konvertere, så det bare skæpper i kassen for bankerne, siger Curt Liliegreen med henvisning til, at det koster en række gebyrer, afgifter og kurtage at konvertere lånet.
For at finde ud af om det kan svare sig for dig, kan du se på en række tommelfingerregler.
Det handler om restgælden, lånets løbetid, kursen og springet i rente.
- Du skal opnå en reduktion i din restgæld på i hvert fald ti procent. Så det skal være et regnestykke med reel effekt, lyder vurderingen fra Curt Liliegreen.
Jo større din restgæld er, jo mere kan du få ud af en eventuel omlægning. Curt Liliegreens tommelfingerregel er, at du skal have mindst en halv million i restgæld, før det kan svare sig.
- Det vil nok være relevant for en del personer. Mange har et højt realkreditlån i dag, fordi priserne er gået op. Så i områder som Aarhus og omegn, Skanderborg, Silkeborg og hovedstaden, hvor boligerne er ganske dyre, er det meget relevant at se på, siger han.
Der kan være mange penge at hente ved at omlægge lånet flere gange i løbet af løbetiden. - Opkonverteringer er faktisk guldet, for det er der, der er meget at hente, når renten falder igen, siger Martin Riedel, som er direktør i rådgivningsvirksomheden Realkreditkonsulenterne. (Arkivfoto). Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Er dit lån ved at løbe ud, får du til gengæld ikke meget ud af at konvertere det. Faktisk skal der være mindst ti år tilbage på lånet, lyder Curt Liliegreens tommelfingerregel.
Men er dit lån relativt nyt, er det værd at kigge nærmere på.
- Er du for nyligt gået ind i et standard 30-årigt lån, da renten lå omkring 1-1,5 procent, så er det virkelig relevant.
- Og særligt i vækstområderne er betingelserne opfyldt, tilføjer han.
Det er dog ikke ren lykke at konvertere sit lån til en højere rente. Du gambler nemlig også med, at renten skal falde igen på et tidspunkt. Ellers ender din gevinst med at blive ædt op af de højere renter i længden.
- Historisk har renten bevæget sig op og ned. Det er den risiko, der er ved det, siger Martin Riedel, som er direktør i rådgivningsvirksomheden Realkreditkonsulenterne.
Det er ikke gratis at lægge lånet om, og derfor skal du regne på, om det kan svare sig. (Arkivfoto). Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Det vigtigste tal at se på er, hvor lang tid der går, før din gevinst er spist op, vurderer Martin Riedel.
- Hvis du ved, at du flytter om tre år, så skal den jo bare holde den tid ud, og så har det været en god idé at lave omlægningen.
- Men ellers siger vi typisk, at der skal gå ni-ti år, fortæller Martin Riedel.
Inden for den periode skal renten så være faldet, for så kan du lave en ny konvertering - en nedkonvertering.
- Opkonverteringer er faktisk guldet, for det er der, der er meget at hente, når renten falder igen, siger Martin Riedel.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus