Regeringen og Dansk Folkeparti erklærer sig i finanslovsaftalen enige om at styrke erhvervsuddannelserne.
Men reelt bliver budgetterne skåret med 100 millioner kroner næste år, har skolernes brancheorganisation, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, regnet ud.
- Det svarer cirka til 200 stillinger, man skal fjerne næste år, siger Lars Kunov, der er direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
- I praksis betyder det blandt andet, at vores samarbejde med folkeskolerne må skrues yderligere ned. Og det kan gå ud over vores praktikpladsopsøgende arbejde, siger han.
Læser man aftalen om finansloven, lyder det ellers som om, at det stik modsatte skulle være tilfældet.
- Erhvervsuddannelserne skal være attraktive, så flere tager en erhvervsuddannelse, særligt efter grundskolen, skriver regeringen og Dansk Folkeparti.
Partierne afsætter derfor 170 millioner kroner til en "ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje". Problemet er bare, set med skolernes øjne, at det er mindre, end de besparelser skolerne pålægges andre steder i finansloven.
Erhvervsskolerne er nemlig omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent. Det betyder, at der hvert år skæres to procent af budgetterne.
Det svarer for erhvervsskolernes vedkommende til 120 millioner om året.
Dertil kommer, at en pulje på 150 millioner kroner fra sidste års finanslov forsvinder. Så bundlinjen er altså, at uddannelserne får tilført 170 millioner kroner. Men får skåret budgetterne med 270 millioner.
Altså netto et minus på 100 millioner kroner.
Og det er ikke at styrke erhvervsuddannelserne, mener Lars Kunov.
- Det er en yderligere svækkelse, som er en forlængelse af en svækkelse, der er sket de seneste år.
Han mener, at regeringens kommunikation om erhvervsuddannelsernes økonomi er uheldig.
- Folk sidder og tænker: Nu fik erhvervsuddannelserne lidt. Det var da godt. Men virkeligheden er, at det gjorde de ikke. Så er det svært for den almindelige borger at gennemskue, hvordan det hænger sammen.
/ritzau/