Et lønhop på 5,42 procent over tre år tegner overordnet en lys horisont for de 500.000 offentligt ansatte, som i dag fik fornyet deres overenskomst.
Men lærerformanden Anders Bondo Christensen er godt træt af, at finansminister Bjarne Corydon (S) også denne gang blandede sig i forhandlingerne mellem lønmodtagernes organisationer og Kommunernes Landsforening (KL).
Denne gang er det et såkaldt 'privatlønsværn', som ifølge lønmodtagerne er blevet dikteret oppefra.
- Den eneste grund til, at det er kommet med, er fordi, det var et pålæg fra finansministeren, at sådan skulle det være. Principielt er det simpelt hen forkert, at finansministeriet i stigende omfang mener, at de skal styre forhandlingerne. Gode aftaler forudsætter, at der er et spillerum til at forhandle, siger Anders Bondo Christensen, der er chefforhandler for de offentligt ansatte.
Offentlig løn kan ikke stikke af
Det nye privatlønsværn betyder kort fortalt, at offentlige lønninger ikke kan stige mere end de private.
Den såkaldte reguleringsordning har hidtil betydet, at forskellen mellem offentlige og private lønninger en gang om året reguleres med 80 procent.
Hvis de offentlige lønninger halter bagefter det private, stiger de altså med 80 procent af forskellen, men falder tilsvarende, hvis lønnen på det private arbejdsmarked bremser op.
Det nye privatlønsværn betyder, at lønnen fremover reguleres nedad med hele beløbet, hvis de den offentlige lønudvikling stikker af fra det private.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet har i hvert fald nogle af de offentlige arbejdsgivere længe været af den overbevisning, at de offentligt ansatte slap for billigt omkring finanskrisen i 2008.
- Arbejdsgiverne mener, at der er en skyldnerproblematik i form af, at de offentligt ansatte siden 2008 lønmæssigt har løbet så meget foran, at de skylder penge, forklarer han.
Ny finanskrise kan barbere lønnen
Så selv om privatlønsværnet ikke er indført med lønmodtagernes gode vilje, har det tilsyneladene været prisen for at bevare reguleringsordningen.
Så længe, det går godt, kommer de offentligt ansatte ikke til at mærke forskel. Men hvis der kommer en ny finanskrise, som stikker en kæp i hjulet på lønudviklingen i den private sektor, får de offentligt ansatte fremover en tilsvarende hård opbremsning.
- Hvis man lige pludselig får en kraftig nedgang i konjunkturerne igen, vil offentligt ansatte være mindre beskyttet mod en reallønsnedgang, siger Mikkel Mailand.
Ifølge Anders Bondo Christensen har kommunernes chefforhandler Michael Ziegler (K) haft hænderne bundet på ryggen i forhold til kravet om privatlønsværn.
- Vi har haft en reguleringsordning i mange år, som fungerer helt efter hensigten og skaber en parallel lønudvikling mellem den private og den offentlige sektor. Det savner efter min mening enhver begrundelse, at man pludselig skal regulere mere ned, end man skal regulere op, siger han.
Det har ikke været muligt at træffe kommunernes chefforhandler Michael Ziegler (K) for en kommentar.