Fagforeningen kalder det social dumping, og et politisk flertal er ved at undersøge, om kommunen kan stille krav om overenskomstsvarende vilkår i private daginstitutioner.
Læs også: Ansatte i private børnehaver får 100.000,- mindre i løn
Tinytots International Daycare and Preschool er en af de private daginstitutioner i København, som ikke har overenskomst, og som kritiseres for dårlige løn- og ansættelsesvilkår.
Her er månedslønnen for pædagogmedhjælpere 3.000-6.000 kroner lavere end på overenskomsten. Samtidig er der ingen pension, hvilket betyder, at nogen ansatte tjener over 100.000 kroner mindre, end de ville gøre hos en kommunal eller privat børnehave eller vuggestue med overenskomst.
Debarshi Mukherjee er ejer og stifter af Tinytots og anerkender, at der er stor forskel på lønnen.
- Vi ved godt, at vi lønmæssigt ikke ligger helt på højde med overenskomsten, men vi formår altså alligevel at holde moralen høj. Vi har flere ansatte, som tidligere har arbejdet i vuggestuer og børnehaver med overenskomst. Hvorfor vil de arbejde for os, hvis forholdene er så forfærdelige? Og hvorfor skulle forældre placere deres børn hos os, hvis ikke de fik god service af motiveret personale? spørger han.
Flere voksne per barn er dyrt
Tinytots er startet for to år siden og driver fire såkaldte 'storordninger' med otte børn i hver i København - og har to nye på vej. Den lave løn hænger blandt andet sammen med store startomkostninger og institutionens begrænsede størrelse, forklarer Debarshi Mukherjee.
- Lige nu er vores strategi at få Tinytots etableret på markedet. Om et par år forventer vi at være faldet bedre til og forventer at kunne tilbyde vores ansatte bedre økonomiske vilkår. Til den tid kan vi også overveje, om vi vil tiltræde en overenskomst, siger han.
Tinytots modtager den samme pose penge fra kommunen per barn som andre institutioner.
Men ifølge Debarshi Mukherjee er voksennormeringen højere end i de kommunale børnehaver og vuggestuer - og det koster.
- Hvad skal vi gøre? Vi kan enten reducere mængden af ansatte, så der bliver færre voksne per barn, eller vi kan få flere børn, men det er ikke tilladt (i storordninger må der højst være otte børn, red.). Jeg bliver jo nødt til at lave et overskud, så vi kan købe nyt legetøj, bøger, renovere vores lokaler, tage på ture i Zoologisk Have og så videre, siger han.
Synes I selv, det er en fair løn, I betaler jeres ansatte?
- Det er jo ikke sådan, at millionerne ruller ind, tværtimod. Min kone er regnskabsansvarlig og står for administration, daglig drift og personaleansvar. Hun tjener 15.000 kroner om måneden før skat, mens den laveste løn for vores ansatte er 17.600 kroner. Det, synes jeg, er fair, siger Debarshi Mukherjee.
17.600 kroner er 300 kroner mindre, end de ville kunne få i dagpenge. Er det ikke svært at rekruttere medarbejdere, som kan tjene mere på at være arbejdsløse?
- Nej. Vi oplever stor interesse fra højt kvalificerede ansøgere, fordi vi giver dem frihed, udfordringer og et godt arbejdsmiljø. Hvis jeg betalte nogen 30.000 kroner for at komme og sidde på toilettet hele dagen, hvor mange dage ville de gide det? Løn og pension er ikke alt, siger han.
En fornærmelse mod iværksættere
Ejeren af Tinytots tilføjer, at dygtige medarbejderne har mulighed for at få bonus.
- Fra et ledelsesmæssigt perspektiv er det bedre at belønne medarbejdernes præstation med en bonus frem for at give dem en højere fast løn, siger han.
Fagforeningen kalder det social dumping, hvad siger du til det?
- Det er en fornærmelse mod de anstrengelser, man som iværksætter gør for at starte en type institution, som der ikke findes særlig mange af, og som der er stor efterspørgsel på i Danmark, siger Debarshi Mukherjee.