Prinsesse Marie har fået tildelt den franske fortjenstorden La Légion d’honneur ved en hædring på den franske ambassade i København.
Her blev hun hyldet af sin mand prins Joachim og sin svigerfar Prins Henrik, som blandt andet til den fremmødte presse sagde:
- Selvfølgelig er jeg stolt. Jeg er også meget glad for hende.
Ved medaljeoverrækkelsen roste den franske ambassadør Francois Zimeray prinsesse Marie for hendes rolle i fransk og dansk kultur og for hendes indsats på de humanitære områder:
- De er engageret i vor tids store udfordringer. De bekymrer Dem om madspild og om tilstanden af den Jord, vi overlader vore børn. Men de kerer Dem også om hvilke børn, vi giver videre til vores Jord, sagde ambassadøren ifølge BT i sin tale til prinsesse Marie.
Også uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har modtaget La Légion d’honneur.