Præster bliver mødt med spørgsmål om seksualitet og om de vil have børn, når de er til jobsamtale.
Det viser en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt 71 præster, der har været ledige i løbet af de seneste fem år.
Hver tredje svarer, at de er blevet spurgt, om de planlægger børn, mens knap hver tiende er blevet spurgt om seksualitet.
Det selvom menighedsrådene slet ikke må stille den slags spørgsmål.
"Menighedsrådene, som ansætter præsterne, er ikke professionelle erhvervsfolk og har ofte ingen indsigt i, hvordan man ansætter folk," siger erhvervspsykolog Henrik Rosenstjerne, der har undersøgt præsters arbejdsforhold.
Selvom præster bliver lønnet af Kirke- og Ligestillingsministeriet, er det menighedsrådene, der i samarbejde med provster og biskopper bestemmer, hvem der skal ansættes.
Jobsøgning dyr ad helvede til
En forklaring på, at menighedsrådene spørger meget til jobansøgernes privatliv er, at præsten bliver en central figur i sognet og ofte bliver i stillingen i både tyve og tredive år. Derfor vil de sikre sig, at præstens personlighed passer til sognet.
Det siger Tilde Binger, medlem af hovedbestyrelsen i Præsteforeningen og kontaktperson for ledige medlemmer.
"De er ikke uddannede HR-folk. For dem er det bare vigtigt at vide, hvad det er for en præst, de får. Og for nogle er det for eksempel vigtigt, at han ikke er homofil," siger hun.
Hun kritiserer ansættelsesproceduren for at være alt for problematisk for præsten.
Jobsøgende præster må nemlig ofte bruge både adskillige dage og flere tusind kroner i transport til at rejse over og charmere menighedsrådene og snakke med både provst og biskop hver gang, de søger job et nyt sted - og det endda inden, de sender den officielle jobansøgning med posten.
"Man skal dukke op og med ægtefælle og helst to gulnæbbede børn og hilse på menighedsrådsmedlemmerne. Er man uheldig, kan de ikke samme dag, og så må man køre derover flere gange. Det er dyrt ad helvede til, for du kan ikke få noget refunderet," siger Tilde Binger.
Det billede afspejler Avisen.dk's undersøgelse. Her svarer otte ud af ti jobsøgende præster, at hver stilling, de søger, kræver flere besøg.
Samtidig svarer to ud af tre 'ja' eller 'i høj grad' til, at antallet af besøg og transportomkostninger er et problem.
Minister: Vi arbejder på en løsning
Generelt er ledelsesstrukturen i kirken problematisk og har i flere tilfælde givet præsten et dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger erhvervspsykolog Henrik Rosenstjerne.
"Selvfølgelig er der velfungerende menighedsråd. Men de steder, hvor der er konflikter, kan det nemt eskalere og præsten ender med at blive sorteper," siger han.
Kirke- og Ligestillingsminister Manu Sareen (R) understreger, at menighedsrådene ikke må overtræde reglerne for, hvad man må spørge om til en jobsamtale.
”Menighedsrådene skal overholde regler, som alle andre skal. Det er for eksempel uacceptabelt, at en jobansøger bliver spurgt til sin seksualitet. Men jeg har tillid til, at menighedsrådene overholder reglerne," lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.
Han arbejder netop nu på at gennemføre tiltag, der skal mindske konflikter mellem præster og menighedsråd.
”Vi ved, at der kan opstå konflikter mellem præster og menighedsråd af forskellige årsager. Sammen med biskopperne, Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen diskuterer vi, hvordan man kan mindske risikoen for konflikter. Og hvordan man kan løse konflikter, når de er opstået," lyder det fra Manu Sareen.
Jobbet som præst er et kald og en livsstil. Men præster er også offentligt ansatte, med de pligter og rettigheder, der følger med.
Avisen.dk stiller i de kommende uger skarpt på præsters arbejdsliv i krydsfeltet mellem stat og religion.
Undersøgelsen:
Avisen.dk har fået svar fra cirka 600 danske sognepræster. Af dem har 71 været ledige inden for de seneste fem år. De har fået spørgsmålet:
"Har du til jobsamtaler med provst eller menighedsråd (både formelle og uformelle jobsamtaler) oplevet at blive spurgt om disse ting?"
- Din seksualitet (for eksempel om du er homoseksuel) - 9 procent
- Om du planlægger at få (flere) børn - 32 procent
- Dit politiske standpunkt - 7 procent