Michèle Bellaiche er ikke en mandehader. Hun elsker mænd og er klar til at omfavne kærligheden, hvis den viser sig.
Det fastslår den populære tv-vært til ugebladet Alt for damerne.
- Det betyder ikke, at jeg ikke vil lukke en mand ind i mit liv, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke vil have flere børn, og derfor er der ikke det store behov for at bo sammen med en fremtidig kæreste. Jeg gider ikke diskutere, hvem der skal tage opvasken - det er bare lettere at bo hver for sig, forklarer Michèle Bellaiche.
Onkel Hans
Hun har tidligere været gift med politimanden Henrik Schalls Jørgensen, som hun har børnene Josephine på 15 år og Philip på 10 år med.
Michèle Bellaiche har i flere år været vært på Tv 2-programmet Go' aften Danmark, hvor hun blandt andre har haft Mikkel Beha Erichsen og Hans Pilgaard som kolleger.

Forholdet til Hans Pilgaard er så tæt, at Michèle Bellaiches børn kalder ham Onkel Hans. Her ses Michéle Bellaiche mellem Hans Pilgaard og hans mand Jobbe. Foto: Mathias Bojesen/Scanpix/arkiv