Nordjyllands Politi er kommet i besiddelse af en række forskellige mønter, og man efterlyser nu via et foto effekternes rette ejermand.
Mønterne, der er fundet af en borger 14. december i Samsøgade i Aalborg, er en samling af blandede udenlandske småmønter.
Nordjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at der er tale om europæisk valuta fra før euroen, møntsamlingen 'Rummets Erobring' i et papetui samt en rød metalæske, som der står 'hofnar' på.
Er det dine mønter – eller har du oplysninger i sagen? Så ring til Nordjyllands Politi servicetelefon på: 114. Spørg efter politiassistent Kasper Vinther Larsen.
Sagen har journalnummer 5100-83990-02122-15.

Samlingen, der blev fundet i Samsøgade i Aalborg før jul. Foto: Nordjyllands Politi