Politiet i København fik stor ros for indsatsen i forbindelse med angrebene i København i midten af februar. Men de mange ekstra betjente, der blev kaldt på vagt i ugerne efter, har været med til give politiet en overarbejdspukkel på næsten 400.000 timer.
Politiforbundet, der organiserer landets betjente, behøver ikke lang tids efterforskning for at pege på det egentlige problem.
- Det her er anskuelighedsundervisning for alle. Vi har sagt i årevis, at vi er for få til de opgaver, vi har. Det er jo "kun" 120.000 af timerne, der er blevet lagt til siden 14. februar. Enderne hænger slet ikke sammen, siger formand Claus Oxfeldt til Ritzau.
Det akutte problem kan muligvis løses med en ekstrabevilling. Men i det lange løb er det blot symptombehandling, mener Politiforbundet.
- Der blev lavet en politikredsreform i 2007. Her fik vi at vide fra politikerne, at der ville blive frigivet 800 betjente. Men det er gået den modsatte vej. Vi er blevet færre og er nu det eneste land i Norden, hvor politistyrken skrumper, siger Claus Oxfeldt, der mener, at der er behov for at øge den danske politistyrke med 1500 nye betjente.
I dag er der cirka 10.500 betjente i Danmark. Ifølge politiforbundet ville et passende antal være omkring 12.000, som skal opbygges ved at optage flere elever.
Derudover kan problemet også afhjælpes ved at forlænge uddannelsen for politielever, så de fremover skal være længere tid i praktik.
- Vi er nødt til at tænke kreativt, for som det er nu, er vi for sårbare. Man skal hele tiden huske på, at det her ikke er et klimatopmøde eller et præsidentbesøg. Det er den nye virkelighed, siger Claus Oxfeldt.
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg siger til Berlingske, at situationen er ekstraordinær, men at behovet for, at betjente fra hele landet skal bistå København efter skudattentaterne i februar, bliver mindre i fremtiden.
/ritzau/