Se billederne: Pia K.'s liv fra hjemmehjælper til Folketingets formand
Pia Kjærsgaard fylder torsdag 70 år. Her kan du se hendes liv fortalt i billeder fra de afgørende øjeblikke.
Anders Svendsen
Pia Kjærsgaard gjorde EU-skepsis til en mærkesag for Dansk Folkeparti. Hun fremstod derfor også som valgets vinder, da 53,2 procent af danskerne i 2000 sagde nej tak til at skifte kronen ud med euro. Foto: Bent K. Rasmussen, Scanpix.
Pia Kjærsgaard blev gift med Henrik Thorup i 1967. En kort overgang var de dog ved at blive skilt. - Jeg kan ikke rigtig forstå det i dag. Men alligevel. Jeg tror, det var meget sundt. Vi blev gift meget unge, så der skete det, der sker for mange parforhold. Man tænkte ’åh nej’, og de der fire vægge begyndte at klemme mere og mere. Nu må der ske noget, sagde Pia Kjærsgaard i 2014 til ’Talkshowet Meyerheim’ på TV2. Foto: Bent K. Rasmussen, Scanpix.
Pia Kjærsgaard jubler efter folketingsvalget i 2001. Valget blev startskuddet til en periode på 10 år, hvor Kjærsgaard som formand for DF sad på de afgørende stemmer for den borgerlige regering. Foto: Keld Navntoft, Scanpix.
"Stuerene, det bliver i aldrig." Ordene kom fra Poul Nyrup Rasmussen i folketingssalen i 1999 og skabte iskold luft mellem de to partier.
DR's politiske analytiker Christine Cordsen har tidligere fortalt til Politiken, hvor hårdt bemærkningen ramte: - Det var meget vigtigt for hende (Pia Kjærsgaard, red) at blive anerkendt som et rigtigt parti i sig selv og ikke bare nogle efterladenskaber fra Fremskridtspartiet, så hun tog det meget nært, sagde Christine Cordsen. Foto: Keld Navntoft, Scanpix.
10 år i en absolut nøglerolle i dansk politik sluttede i 2011, da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister. Pia K.'s rolle, som den der trak i de afgørende tråde, blev overtaget af den radikale leder Margrethe Vestager. Foto: Bax Lindhardt, Scanpix.
Pia Kjærsgaard stoppede som formand for Dansk Folkeparti i 2012 og overlod posten til Kristian Thulesen Dahl. Et skifte, der blev styret fra partiets ledelse, og dermed også var et udtryk for den topstyring, der har kendetegnet Dansk Folkeparti. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Se næste billeder