I et interview med ugebladet Hjemmet fortæller den folkekære skuespiller Peter Mygind om en yderst kikset sommeroplevelse.
Da han var otte år tog en hyggelig aften sammen med hans skilte forældre, Jytte Abildstrøm og Søren Mygind, en dramatisk vending.
Han fortæller, at de trods skilsmissen "var irriterende enige om alting", og at de efter aftensmad sejlede ham og hans bror en tur ud i morfarens jolle.
- Da vi var kommet et stykke ud, smed vores forældre alt deres tøj og sprang i vandet fra hver sin side af jollen med det resultat, at vi kæntrede.
- I løbet af få minutter var der 300 mennesker, som kom for at redde mine nøgne forældre.
- Det var det pinligste nogensinde, og jeg ved den dag i dag ikke, hvor alle de mennesker pludselig kom fra, men ydmygelsen ved at se min fars bare røv blive hevet op i en gummibåd var enorm, siger den nu 59-årige skuespiller.
Peter Mygind er super aktuel i en ny sæson af TV 2-serien "Sommerdahl", og er samtidig mindst lige så aktuel i interviews i landets medier.
Blandt andet her på Avisen.dk fortalte han for nylig, at det har taget ham lang tid at finde modet til at sige fra over for andre mennesker, som ikke behandler ham eller andre ordentligt.
- Det kræver sindssygt meget mod at sige fra, fordi man frygter reaktionen fra mobberen, siger han i interviewet, som du kan læse her