Den britisk skuespillerinde Helen McCrory er død af kræft.
Helen McCrory blev 52 år gammel og er kendt fra blandt andet tv-serien "Peaky Blinders", James Bond-filmen "Skyfall" og ikke mindst fra Harry Potter, hvor hun i flere af filmene spillede Narcissa Malfoy.
- Hun døde, som hun levede. Frygtløst, skriver hendes mand, Damian Lewis på Twitter.
Damian Lewis skriver videre, at det "er hjerteskærende at annoncere, at efter en heroisk kamp med kræft, er den smukke og majestætiske kvinde Helen McCrory, afgået ved døden".
Helen McCrory og Damien Lewis blev gift i 2007. (Foto: Luke Macgregor/Reuters/Ritzau Scanpix/arkiv)
Han fortæller, at hun døde fredfyldt i hjemmet, mens hun var omgivet af kærlighed fra venner og familie.
- Vi elsker hende, og ved hvor heldige vi er, at vi har haft hende i vores liv,' skriver Damian Lewis, som er kendt fra blandt andet "Band og Brothers" og "Homeland".
For bare tre uger siden blev det bekræftet, at Helen McCrory var med på rollelisten som Polly Gray - eller Aunt Polly - i sjette og sidste sæson af "Peaky Blinders", hvor hun spillede sammen med blandt andre Paul Anderson og Cillian Murphy.
Helen McCrory og Damien Lewis blev gift i 2007 og har sammen to børn på 13 og 14 år.