Partileder-eksamen: Se årets top og flop
Vælgerne har givet toppolitikerne årskarakterer for 2012.
Sara Louise Wilkins Kristiansen/NP
Ugebrevet A4 har bedt 1.971 danskere om at give partilederne karakterer for deres indsats i 2012.
Vælgerne er blevet bedt om at vurdere, hvor dygtige og troværdige politikerne er ud fra 7-trins-karakterskalaen, hvor politikerne får 12 for den fremragende præstation, 7 for den gode præstation, 4 for den jævne præstation og 2 for lige nøjagtigt at have opfyldt fagets mål.
Kilde: Ugebrevet A4
1. Det er andet år i træk, at den radikale leder, Margrethe Vestager, får de højeste karakterer i klassen med et gennemsnit på 6,5. Økonomi- og indenrigsministerens gennemsnit er dog 0,8 karakterpoint lavere end sidste år. Foto: Sisse Dupont / POLFOTO
2. Det samme gælder Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der også er røget 0,8 karakterpoint længere ned på skalaen og dermed ender med et karaktergennemsnit på 6,0. Det er dog stadig nok til at sikre den populære politiker en flot andenplads. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen / POLFOTO
3. Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl er kommet godt fra start med et gennemsnit på 5,8 og er dermed den borgerlige partileder, der har klaret sig bedst i år. Foto: Jens Dresling/POLFOTO / POLFOTO
4. Fjerdepladsen går til Venstres leder Lars Løkke Rasmussen, der har fået 5,6 i karaktergennemsnit af vælgerne. Det betyder, at den tidligere statsministers popularitet nu er steget for tredje år i træk. Foto: Statsministeriet
5. SF's nye partileder Annette Vilhelmsen er også kommet godt fra start med et gennemsnit på 4,7. Dermed får hun 1,3 karakterpoint mere end den tidligere partileder Villy Søvndal fik sidste år. Foto: Folketinget
6. Vælgerne har givet Liberal Alliances Anders Samuelsen et gennemsnit på 4,0, og partilederen deler dermed årets næstværste karakterer med... Foto: Carsten Snejbjerg/POLFOTO/Arkiv / POLFOTO
Se næste billeder