- Jeg synes, det er et decideret farligt forslag, og jeg håber inderligt, at regeringen er parat til at tage en dialog med os om, hvordan vi kan gøre det her på en hensigtsmæssig måde.
Sådan lyder det fra Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, om et af de forslag, som regeringen er kommet med i deres nye ghetto-udspil her til formiddag.
Forslaget lyder på, at straffen for brud på den udvidede underretningspligt skal skærpes, så fagpersoner kan straffes med helt op til et års fængsel.
Fagpersoner, der har tæt kontakt til børn og unge, har en særlig udvidet pligt til at underrette, hvis der er en bekymring eller mistanke om barnets eller den unges trivsel. Denne udvidede underretningspligt går tilmed forud for tavhedspligten.
Majbrit Berlaus bekymring bygger på, at den skærpede straf vil resultere i en øget frygt for at overse et barns mistrivsel, fordi anbefalingen ville være at indberette om alle børn.
- For at undgå at komme i fængsel bliver vi jo nødt til at underrette om alle de børn, vi kommer i nærheden af. Hvis alle folkeskolelærere og pædagoger gjorde det, vil systemet bryde sammen, siger hun til Avisen.dk.
Majbrit Berlau understreger, at alle underretninger i dag tages meget alvorligt, så systemet kollapser, hvis der bare bliver underrettet bredt.
- De børn, der rent faktisk har brug for hjælp, drukner i sådan et boom, siger hun.
Rystet over manglende dialog
Majbrit Berlau står uforstående over for regeringens valg om at komme med et udspil med forslag på det område uden at have inddraget de fagpersoner, der faktisk har den fornødne erfaring.
- Jeg er noget rystet over, at man kan stille sådan et forslag uden at have en forudgående dialog med os (Dansk Socialrådgiverforening red.). Jeg synes, det er dybt bekymrende, at man ikke har tillid bredt set til, at fagpersoner i Danmark overholder deres skærpede underretningspligt, siger hun.
Udover bekymringen om, at der ikke udvises tillid over for fagpersoner i Danmark, falder bekymringen også på, at det er fremtiden, der vurderer, om en fagperson burde have set noget, som vedkommende ikke havde set, da det jo ellers var blevet indberettet.
- Vi kan jo ikke have den fremtidige dom med bagklogskabens klare lys hængende over os som en usikkerhed, siger Majbrit Berlau.
Forstår godt bekymringen
Majbrit Berlau anerkender, at der kan være en bekymring om, at nogle privatskoler ikke underretter godt nok. Her er det bare en anden vej, man skal gå. Det handler om, at fagligheden på sådanne skoler skal intensiveres.
- Man kan jo udstationere socialpædagoger på sådanne skoler, for så vil fagligheden øges. Det har været en succes i andre kommuner, og det har hjulpet de udsatte børn, og de børn der har været i risiko for at blive det, siger hun.
Børne- og socialminister, Mai Mercado (K), har tidligere udtalt til TV 2, at nogle kommuner ikke er gode nok til at indberette, og derfor er der brug for en skærpelse af underretningspligten. Derudover skal der sættes tidligere og mere målrettet ind over for mistrivsel hos børn i udsatte områder.
Majbrit Berlau finder det dog problematisk, at der ikke bliver taget fat i de erfaringer, der allerede er på området. Underretningssystemet er blevet styrket igennem de sidste 10 år.
- Man forsøger at løse noget, der var et problem for nogle år siden, så man kan gribe tidligere ind over for mistrivsel hos børn, med et redskab, som er enormt voldsomt, siger hun.
Majbrit Berlau understreger, at Dansk Socialrådgiverforening har løsningsforslag til det problem, at man nogle steder ikke er gode nok til at underrette.