Formand for SF Pia Olsen Dyhr måtte mandag beklage, at hun i DR2-programmet "Vi ses hos Clement" kom til at kalde DF for "hel-racister".
Beklagelsen kom i et facebook-opslag på Olsen Dyhrs egen profil. Men medlem af Dansk Folkeparti og forhenværende medlem af Folketinget Søren Krarup er overhovedet ikke tilfreds med SF-formandens undskyldning.
Det siger han til BT:
"Det er usselt. Hun kan godt svine folk til i medierne, men at indrømme, at hun har begået en fejl, vil hun ikke sige offentligt"
I sit facebook-opslag skriver Pia Olsen Dyhr blandt andet:
"...det er en urimelig og generaliserende udtalelse om alle DF’ere som selvfølgelig er forkert. Og jeg nævnte Søren Krarup, som en af tre med en konkret dom for racisme. Han blev ikke dømt, så det er ikke korrekt."
Men det er altså ikke at regne for en officiel undskyldning, mener Søren Krarup, som tilføjer, at han slet ikke bruger Facebook.
Selvom Dyhr ifølge Krarup også har givet ham en personlig undskyldning til DF-politikeren venter han stadig på en ordentlig indrømmelse fra SF-formanden, siger han til BT. Samtidig siger han, at han "meget nøje" overvejer muligheden for at en eventuel anmeldelse af Olsen Dyrh.
Se Pia Olsen Dyhrs undskyldning her
I Clements fik jeg i aftes kaldt DF for helracister. Det var forkert af mig – af flere grunde. Dels fordi det er en...
Opslået af Pia Olsen Dyhr på 18. januar 2016