Özlem Cekic har fået nyt job.
Det afslører den tidligere SF-profil selv på sin Facebook-profil. Hun har, efter hun ved sidste valg ikke kom ind i Folketinget, fungeret som debattør, foredragsholder og forfatter.
Men nu skal tiden bruges på hendes nye job som konsulent i Poul Nyrups psykiatrinetværk.
"Manglende hjælp til sindslidende børn var årsagen til, at jeg i for 16 år siden valgte at gå ind i politik. Derfor giver det ekstra mening, at jeg igen har fundet tilbage til mine rødder og skal hjælpe sindslidende og deres pårørende med at råbe magthaverne op," skriver den tidligere politiker blandt andet om sin beslutning på Facebook.
Jeg er starter som konsulent i Poul Nyrups psykiatrinetværk. Manglende hjælp til sindslidende børn var årsagen til, at...
Opslået af Özlem Cekic på 14. februar 2016
Inden Özlem Cekic kom i Folketinget i 2005 arbejdede hun som sygeplejerske. Blandt andet arbejdede hun i flere perioder inden for psykiatrien på både Sankt Hans Hospital og på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Og nu har den tidligere politiker altså fundet tilbage til sin hjertesag.
"Jeg tror grundlæggende på, at mennesker med sindslidelser kan komme sig eller lærer at leve med deres sygdom, hvis de fik den rette hjælp på det rette tidspunkt! Derfor er ligestilling af sindslidelser med de fysiske sygdomme vejen frem," skriver Özlem Cekic på Facebook.