Ukrudtet går en usikker fremtid i møde i København. Bekæmpelse af invasive arter som japansk pileurt og gyldenris er nemlig en del af jobbeskrivelsen for de kontanthjælpsmodtagere i hovedstaden, der fra årsskiftet skal arbejde for deres ydelse.
Og på rådhuset er der udbredt tilfredshed med ordningen.
- Det nye er, at nytteindsatsen med kontanthjælpsreformen bliver et lovkrav. Det vil sige, at alle ledige kontanthjælpsmodtagere har både ret og pligt til et nyttejob nu, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), til Newspaq.
Hun forklarer, at der i første omgang bliver tale om opgaver inden for naturpleje, der ellers ikke ville være blevet udført. Det sker for at sikre, at nyttejobbere ikke stjæler job fra ordinært ansatte eller forvrider konkurrencen mellem virksomheder.
De nye projekter er blevet en realitet, fordi man i det lokale beskæftigelsesråd har valgt at give dispensation fra de såkaldte rimelighedskrav.
Men der vil i den kommende tid blive holdt skarpt tilsyn med projekterne for at sikre, at indsatsen rent faktisk fører til, at de aktiverede kommer i job eller uddannelse.
Det forklarer Palle Nielsen, som repræsenterer FOA og SOSU'erne i beskæftigelsesrådet.
- Der er risiko for, at de unge vælger en tilfældig uddannelse for at komme væk fra systemet. Og det skal forvaltningen være opmærksomme på, siger han.
Palle Nielsen fastslår, at der ikke vil blive lavet nyttejob på borgerrelaterede områder som på plejehjem og i børnehaver. På den måde forsøger man at forhindre, at kommunen bruger ordningen til at hæve serviceniveauet i den offentlige sektor på en billig måde.
Nyttejobbere skal også stå for smårenoveringer og forbedringer af rekreative kulturhistoriske oplevelser. De mest socialt udsatte af de i alt 24.000 kontanthjælpsmodtagere skal ikke arbejde for ydelsen, oplyser Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
Newspaq