Nyskilte Alexandra: På kærlig gåtur med sønnerne
Avisen.dk's redaktion
- Det er vigtigt, at stå sammen som familie, og det bakker drengene også op om. Sådan lød de ærlige ord fra den nyskilte grevinde Alexandra, da hun søndag gik Ecco Walkathon i København med sønnerne Felix og Nikolai. Velgørenheds-gåturen er en fast tradition for Alexandra og hendes familie. I de sidste mange år har Alexandras snart kommende eks-mand Martin Jørgensen været med på marchen, men det er et overstået kapitel nu med skilsmissen, der blev annonceret for små ti uger siden. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Prins Nikolai (16) og lillebror Felix, 13, er kærlige og omsorgsfulde sønner. Det er tydeligt, at de passer på deres mor i den svære tid. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Da skilsmissen blev annonceret for nylig, sagde Alexandra, at det var hende, der havde sagt stop og afsluttet forholdet, fordi ægteskabet var endt et sted, hvor der var to vidt forskellige livsstile og opfattelser af grundværdier. At hun sætter sine børn højt, er tydeligt for enhver. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Medierne havde i går ret så forskellige udlægninger af Alexandras humør under Walkathon'en. Ekstra Bladet kaldte hende 'tynd og sky', mens bt skrev, at hun tydeligvis ikke er sendt til tælling, og at der ikke er nogen, der ligger derhjemme og bider i dynen. Vi nøjes med at konstatere, at hun smiler her. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Sammenhold. De to sønner var i tæt kontakt med deres mor under den vegørende gåtur, der samler penge ind til Hjerteforeningen, SOS Børnebyerne og i år også Røde Kors på grund af den aktuelle flygtningesituation i Syrien. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Familiens sorte franske bulldog Lily var naturligvis også med ude og trave. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Se næste billeder