For de, der arbejder bag en computerskærm, er der stor sandsynlighed for, at en stor del af deres arbejdsopgaver vil forsvinde i løbet af de næste 10-12 år.
Således kan en femtedel af de opgaver, som medarbejderne udfører i dag, automatiseres med teknologi, som vi allerede kender.
Det viser en ny undersøgelse fra juristerne og økonomernes forbund, Djøf, og konsulenthuset McKinsey, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.
Derfor vækker det undren i visse dele af fagbevægelsen, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i den nyligt indgåede trepartsaftale om et styrket videre- og efteruddannelsessystem efterlader meget lidt fokus på eksempelvis erhvervsakademikere, professionsbachelorer og akademikere.
Det fortæller Henrik Funder, der er formand for Djøf Privat.
- Trepartsaftalen forslår som en skrædder i helvede for akademikere. Man har altid sagt, at akademikerne nok skal klare sig. Men når ens jobfunktioner bliver automatiseret, så er det jo lige meget, om man er ufaglært eller akademiker, siger Henrik Funder til Mandag Morgen.
Ifølge Kristoffer Stensbo-Smidt, der forsker i kunstig intelligens på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, er der gode grunde til også at favne personer, der sidder bag en computer - og dermed også i høj grad akademikerne.
Faktisk er det dem, der i første omgang vil blive ramt af den teknologiske revolution med kunstig intelligens, vurderer han.
- Lige nu er det, som om vi forbereder os på en fremtid, hvor vi ser robotter køre rundt alle vegne. Det gør, at man - som vi også ser med Disruptionrådet - kun fokuserer på de fysiske robotter i industrien, siger han.
- Robotter har vi lært at kende igennem hele industrialiseringen - det er noget, vi kan forstå. Computeren og software derimod ser vi ikke som noget særligt intelligent, så vi har svært ved at forestille os, at software og kunstig intelligens rent faktisk kan løse opgaver, der tidligere blev løftet af eksempelvis en bankrådgiver, forklarer han.
Bente Sorgenfrey, der er formand for hovedorganisationen FTF, som organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte, opfordrer til en national handlingsplan.
- Vi har brug for en samlet indsats. Der er blandt andet brug for, at vi får nedsat et nationalt kompetenceråd, der løbende kan se på, hvilke kompetencer Danmark har behov for, og som kan levere en strøm af analyser, der kan give et slagkraftigt indspark i debatten, siger hun til Mandag Morgen.
/ritzau/