Nu falder hammeren - tjek tømrernes OK-krav
De er indstillet på en mager overenskomst uden lønfest. Men der er grænser for, hvad de vil finde sig i.
Søren Elkrog Friis
Om få dage - eller måske timer, kommer 3F og Dansk Byggeri ud af forhandlingslokalet med en ny overenskomst for byggebranchen.
På Hvidovre Hospital går seks tømrere og skruer gips op.
Her er lidt sidste øjebliks inspiration til topforhandlerne, hvis de vil undgå skuffede medlemmer, der stemmer nej.
"Du bliver hurtigt manet i jorden, hvis du prøver at forklare chefen, at du først kan møde klokken syv, fordi du skal aflevere dit barn først," siger Christian Østergaard, der er enlig far og savner bedre forhold for forældre. Foto: Søren Elkrog Friis
"Vi ved jo godt, at det ikke bliver den fede overenskomst. Men vi finder os selvfølgelig ikke i hvad som helst," siger arbejdsmiljørepræsentant Jon Ungermand. Foto: Søren Elkrog Friis
Arbejdet kan de nok blive enige om, men der er delte meninger blandt svendene om, hvad der er det vigtigste stik at hive hjem i overenskomstforhandlingerne. Foto: Søren Elkrog Friis
"I mange år har vi jo været fokuseret på løn, løn og løn. Nu er det vigtigt at få gjort noget for forældre," siger Søren Larsen på 37 år. Foto: Søren Elkrog Friis
"Mere på pensionen og fuld løn under sygdom - det koster kassen, hvis du vrider om på foden og ikke kan arbejde i otte uger," lyder kravet fra 51-årige Anders Vendelbo. Foto: Søren Elkrog Friis
Pensionen ligger længere forude for 28-årige Sebastian Winding. For ham er det vigtigst få bedre vilkår for barsel, fædreorlov og barns sygedage. Foto: Søren Elkrog Friis
Se næste billeder