Monika om partistøtte: Luk hele lortet ned og start forfra
Avisen.dk har været på gaden og spørge danskerne om deres mening om den skjulte partistøtte. Vi spurgte, om det er i orden, at partierne ikke skal oplyse, hvor mange penge de får fra forskellige private sponsorer.
Maria Jeppesen
Monika Fossing, arbejdsløs kosmetolog: " Det er slet ikke i orden, at vi andre ikke ved, hvem der smider penge i partierne. Penge har for meget magt i dansk politik og sådan burde det slet ikke være. Man burde lukke hele lortet og starte forfra." Avisen.dk/Maria Jeppesen
Hans Mikkelsen, taxachauffør: "Det er ikke i orden. Politik burde være drevet af holdninger og idealer og ikke af kroner og ører. Jeg synes ikke, det er i tråd med god politik, at det skal være hemmeligt, hvor mange penge partierne får fra de private virksomheder". Avisen.dk/Maria Jeppesen
Camilla Andersen, økonomistuderende: "Det er helt i orden, at partierne holder det for dem selv, hvem der støtter dem med hvor meget. De private virksomheder skal ikke fortælle, hvem de støtter, det er en privatsag". Avisen.dk/Maria Jeppesen
Anders Nielsen, bygningskonstruktør: "Jeg ville gerne vide, hvor mange penge Saxo Bank har skudt i Liberal Alliance. Jeg synes ikke, det er i orden at holde det skjult for offentligheden." Avisen.dk/Maria Jeppesen
Susanne Svendsen Noesgaard, på barsel: "Hvis de store virksomheder poster penge i partier for at de skal tilgodese dem, når de laver politik, er det noget, der burde være offentligt". Avisen.dk/Maria Jeppesen
Christine Eidesgaard, klinikassistent: "Jeg kan ikke se, hvorfor partistøtten ikke skulle være offentlig. Som vælger er det da meget rart at vide, hvem der støtter partierne med penge. Det vil måske påvirke, hvor jeg sætter mit kryds, hvis jeg vidste, hvem der støtter partiet. " Avisen.dk/Maria Jeppesen