Et armlæn midt på bænken, der gør den umulig at sove på. Krav om mobiltelefon for at bruge et offentligt toilet. Og varmeriste, der vendes den anden vej, så de bliver ukomfortable at ligge på.
Der er ikke pigge i fortovet som i London. Men hjemløseorganisationer ser masser af eksempler i den danske hovedstad København, der er blevet ændret, så hjemløse holdes væk.
”Vi kan ikke sige, hvorfor alle disse ting bliver ændret. Men resultatet er, at det set med en hjemløs øjne bliver sværere at være i det offentlige rum,” siger Bibi Agger, faglig leder og souschef i projekt Udenfor, der arbejder med hjemløse.
Hun peger på, at der er blevet færre offentlige toiletter. Og dem, der er, er blevet dyrere at bruge. Flere steder kræver det mobiltelefon at få adgang. Varmeriste uden for butikker og offentlige byggerier bliver nu vendt på den anden led, så de er ubehagelige at ligge på. Bænkene er blevet kortere og smallere og i koldt metal, eller der er armlæn midt på dem.
”Alt sammen noget, der gør det sværere at tage en lur, end det var på en lang træbænk,” siger Bibi Agger.
Slet ingen bænke i metroen
Og der er ikke mange steder, gadens mennesker kan slå sig ned. I den Københavnske metro er der ganske enkelt ingen bænke. Der er i stedet en metalbjælke, som man kan støtte sig op af, mens man venter.
Det er helt gennemtænkt, siger arkitekt Jan Søndergaard, fra KHR Arkitekter, der var med til at designe metroen. Metroen er tænkt, så der ikke må være steder, man kan gemme sig eller tage ophold.
”Metro-togene er førerløse, og der er ingen bemanding på stationerne, og især kvinder skal føle sig trygge, når de går derned om aftenen. Det gør man måske ikke, hvis der sidder mennesker rundt omkring,” siger Jan Søndergaard.
Og trafikselskaber og private virksomheder har frie hænder til at indrette byrummet, så hjemløse fortrænges.
For Københavns Kommune har ikke har nogen politik på området. Når man udliciterer opgaver til private, er der nemlig ingen krav om brugbarhed for gadens folk.
Reklameskabe giver korte busbænke
I busskurene kan man heller ikke lægge sig mere i København. Bænkene er for korte.
Buskurene er udliciteret til den private virksomhed AFA JCD Decaux, der har ansvaret for dem og de tilhørende reklamer.
Her siger vice CEO og Head of Development Anders Axelsen, at han slet ikke har tænkt på de hjemløse.
”Men det er fordi, der skal kunne være en kørestol ved siden af enderne, og der skal være plads til, at man kan åbne til reklameskabene og skifte dem ud. Derfor er der ikke plads til så lange bænke,” siger han.
Anders Axelsen er åben overfor, at man kunne tænke de hjemløse ind i designet.
Det er DSB til gengæld ikke. De står blandt andet bag, at de brede lange træbænke pludselig har fået monteret armlæn i midten, så man ikke kan ligge på dem.
”Vi designer og indretter ud fra, at vi skal have tilfredse og trygge kunder. Vores stationer er for rejsende, ikke for at man skal sove på dem,” siger Aske Wieth-Knudsen, chef for stationerne i DSB.
DSB: Armlæn på bænke et EU-krav
Aske Wieth-Knudsen begrunder de nye armlæn, der er sat midt på bænkene, med, at det er et EU-krav som udstyr på stationer, og at de er en hjælp til ældre, der skal rejse sig.
Det er også DSB, der står for prisstigningerne på brug af toiletter og at man nogle steder skal få adgang til toilettet ved at sende en sms. Noget som projekt Udenfor påpeger, at de færreste hjemløse kan.
”Vi har store problemer med vandalisme, og det her er en måde, vi kan sikre vores kunder rene og pæne toiletter. Det tilgodeser 99 procent af vores kunder,” siger Aske Wieth-Knudsen.
DSB har til gengæld oplært personalet på blandt andet Hovedbanegården i København til venligt at hjælpe med at vise hjemløse af alle nationaliteter vej til herberger og andre steder, de kan få hjælp.