Millionbryllupper - se de kendte blive gift
Der skal ikke mangle noget, når de kendte siger ja til hinanden.
Sara Louise Wilkins Kristiansen/NP
Justin Timberlake og Jessica Biel blev gift under romantiske omgivelser i Syditalien i weekenden og fejrede det med et brag af et bryllup, der forventes at have kostet op mod 37 millioner kroner.
Og Hollywood-parret er ikke de eneste, der bruger millioner på den store dag. Se bare her..
Justin Timberlake og Jessica Biel betalte for alle gæsternes rejse-, mad- og hotelomkostninger, da de blev gift i Syditalien i weekenden. Der var både fyrværkerishow og strandfest på programmet under festlighederne, der varede næsten en uge. Brylluppet forventes at have kostet 37 millioner kroner og er dermed et af de dyreste kendis-bryllupper nogensinde ifølge ninemsn.com. Foto: Colourbox
Timberlake og Biels bryllup slår dog ikke det royale bryllup mellem prins William og Kate Middleton. De blev gift den 29. april 2011 i Westminster Abbey i London, hvor omkring 1.900 gæster deltog i det smukke bryllup, der skal have kostet omkring 200 millioner kroner! Foto: Lefteris Pitarakis/AP/POLFOTO/arkiv / POLFOTO
Popbaben Christina Aguilera og Jordan Bratman blev gift i 2005 i et stort telt fyldt med roser. Christina Aguilera bar en Christian Lacroix-designet bryllupskjole til omkring 500.000 kroner, og hele brylluppet kostede omkring 11,5 millioner kroner... Foto: Colourbox
Tom Cruise og Katie Holmes betalte også 11,5 millioner kroner for deres bryllup, der blev afholdt på et romantisk slot i udkanten af Rom. Katies bryllupskjole var designet af Giorgio Armani, og selveste Andrea Bocelli sang opera til den store fest ifølge posh24.com. Mon parret fortryder det store beløb, nu hvor de er gået fra hinanden? Foto: Colourbox
Intet er godt nok til Madonna, dronningen af pop. Derfor sagde hun og Guy Ritchie ja til hinanden til et bryllup, der kostede knap 9 millioner kroner! Parret blev gift i Skotland, og Madonna bar en vintage-krone, der engang tilhørte prinsesse Grace Kelly. Foto: Colourbox
Omkring 6 millioner kroner. Så meget brugte Brad Pitt og Jennifer Aniston på deres Malibu-bryllup, da de blev viet den 29. juli i år 2000. Glansen gik dog af forholdet i 2005, hvor parret besluttede sig for at blive skilt... Foto: AP Photo/Lionel Cironneau, File / POLFOTO
Se næste billeder