Mettes ministre: Se de mange nye ansigter, der kan komme med på holdet
Christian Steffens Nielsen Therkildsen
Gitte Redder
Hvis Socialdemokratiet vinder næste folketingsvalg og får parlamentatisk støtte til at danne en etparti-regering, skal partiformand Mette Frederiksen som statsminister lægge en svær ministerkabale. Avisen.dk har talt med en række socialdemokratiske folketingsmedlemmer, og på baggrund af de samtaler, har vi sat den etpartiregering, der måske skal tage over efter Lars Løkkes VLAK-regering. Der er flere nye ansigter blandt kandidaterne. Klik videre og få det fulde overblik over, hvem der er i spil til hvad. Foto: Foto: Thomas Lekfeldt, Niels Ahlmann Olesen, Ólafur Steinar Gestsson og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv
Statsminister: Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv
Finansminister: Henrik Sass Larsen. I dag er han gruppeformand, Mette Frederiksens højre hånd og ideologisk indpisker. Flere socialdemokrater er bekymrede for, om Sass er den rigtige til den centrale finansministerpost. De henviser blandt andet til den tidligere minister Karl Hjortnæs’ karakteristik af Henrik Sass, hvor han klandres for mangel på flid og format. Den beskrivelse rammer ifølge flere plet. De kalder det problematisk, hvis en finansminister ikke fordomsfrit kan samarbejde med sit parlamentariske grundlag. Foto: Asger Ladefoged/arkiv/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister: Nicolai Wammen. Alternativt Nick Hækkerup. Som tidligere europaminister og forsvarsminister er Wammen selvskrevet til posten, og hierarkiet i S-toppen tilsiger også, at han skal være Anders Samuelsens afløser. Men det kan også være vigtigt at have ham på hjemmefronten og sætte ham ind i indenrigs- og økonomiministeriet. Fra sin tid som Aarhus-borgmester har Wammen indgående kendskab til kommunaløkonomi, hvilket vil være et plus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv
Erhvervsminister: Morten Bødskov. Den tidligere justitsminister er i dag formand for Folketingets Erhvervsudvalg og har gode relationer i dansk erhvervsliv. Mette Frederiksen får brug for hans erfaringer og netværk på en central ministerpost. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix/arkiv
Indenrigs- og økonomiminister: Nick Hækkerup. Alternativt Nicolai Wammen. Nick Hækkerup kan være i spil til flere poster. Med en solid politisk erfaring vil han kunne udfylde rollen som indenrigs- og økonomiminister. Kan også blive EU-Kommisær. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv
Se næste billeder