Landets toppolitikere bruger ikke kun Facebook til at formidle alvorlige, politiske budskaber. Akkurat som alle andre danskere kan de også godt lide at dele store og små hverdagsoplevelser med deres venner på det sociale medie.
Trafikminister Magnus Heunicke (S) er ingen undtagelse. Og i dag, søndag, har han på sin Facebook-side lagt et foto på, der på ingen måder illusterer DBS's nye togsæt, nye motorveje eller andre trafikale emner.
Næh, det viser såmænd 25 gamle - og tomme - kondom-æsker fra Regard - det klassiske kondom-mærke fra en svunden tid.
Det er dog ikke Magnus Heunicke selv, der har tømt alle æskerne. Som han forklarer i sin update, så blev de fundet af arkæologer under udgravning til Silkeborgmotorvejen.
Æskerne blev tilsyneladende gemt mellem mellem rødderne på et grantræ på et tidspunkt ml 1957-1962, men altså senere fundet af arkæologer og nu en del af en særudstillingen 'Undervejs' på Silkeborg Museum, som Heunicke har besøg.
'Undervejs' viser, nogle af de mange spor af fortidens mennesker, som arkæologerne siden 2009 har forud for anlæggelse af Silkeborgmotorvejen. Der er sjældne vikingegrave, smukke oldtidssmykker og andre oldtidsfund - men altså også de 25 rustne kondomæsker, der - lyder en teori - muligvis blev gemt i træets rødder af en af de vejarbejdere, som var med til at anlægge Silkeborg Ringvej.
- Det var en virkelig godt fortalt udstilling m masser af netop humor og overskud, erklærer Magnus Heunicke på Facebook om 'Undervejs'.
Hvad? 25 tomme kondomæsker af mærkert 'Regard'. Hvornår? De er gemt mellem rødderne på et grantræ på et tidspunkt ml...
Posted by Magnus Heunicke on 9. maj 2015