1) Hvad ville du være som barn?

- Min mor fortalte altid, at når jeg blev spurgt, så sagde jeg: Hvad jeg skal lave? Jeg skal giftes, siger Ingrid Stage og griner.

- Men ellers har jeg altid villet være engelsklærer.

2) Diskuterede I politik hen over aftensmaden, da du voksede op?

- Nej. Det var faktisk sådan, at vi helst ikke skulle sige noget, når vi spiste. Hvis vi kom til at sige for meget, blev vi sendt ud i gården. Vi var jo så mange, og der var ikke ret meget plads. Det var min far, der sad for bordenden, der bestemte, hvad vi skulle snakke om ved bordet. Men der blev tit diskuteret politik efter maden inde i stuen.

3) Hvordan kom du et år til USA i gymnasiet?

Da jeg kom i 1.g følte jeg mig ikke hjemme. Der var klasseskel, og jeg følte, jeg var helt forkert. Så hørte jeg om det her udvekslingsprogram til USA, og så måtte jeg bare finde på noget, for vi havde jo ikke råd.

Så jeg spurgte simpelthen min ældre søster, og så lånte hun mig pengene. Vi holdt det hemmeligt for min far, ja vi bildte ham faktisk ind, at jeg havde fået det gratis, fordi jeg var så dygtig.

4) Hvad kan gøre dig vred?

- Hvis personlig forfængelighed står i vejen for aftaler, der ville være gode for en stor gruppe medlemmer eller Dansk Magisterforening som sådan. Eller når nogen tager æren for et stykke arbejde, de ikke har lavet. Jeg kan heller ikke holde pamperi ud.

5) Hvad er en dejlig dag?

- Det kan være, når jeg har talt med tillidsrepræsentanter på et basiskursus, og jeg så bagefter måske har fået lov til at repræsentere DM i en paneldebat om beskæftigelse eller lignende. Så tænker jeg, i dag har jeg gjort gavn.