Det kan koste dig jobbet, familien og helbredet at blive ramt af stress. Alligevel undlader mange stressramte mænd at søge hjælp.

Mens kvinderne generelt er hurtige til at søge hjælp, er det langt fra tilfældet for de mange mænd, der hver dag rammes af arbejdsrelateret stress. Det viser erfaringerne fra dem, der behandler stressramte.

”Man bliver næsten overrasket, når en mand henvender sig om stress,” siger Ole Grønne, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Magisterforening.

Helt skævt

Hos Dansk Magisterforening har man årligt over 1.000 medlemmer, der henvender sig med arbejdsrelateret stress. Men kun cirka 100 - altså hver 10. - er mandlige medlemmer.

Baseret på andelen af mænd og kvinder i fagforeningen, burde fordelingen være omkring 600 kvinder og 400 mænd årligt. Men sådan er det ikke.

En optælling af henvendelser fra ti arbejdsdage i maj bekræfter bare billedet. Man modtog i alt 44 henvendelser. 39 var kvinder, og fem var fra mænd.

Ekspert bekræfter

Ekspert i stress og overlæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital Bo Netterstrøm bekræfter, at der er en stor køns-skævhed, når det drejer sig om at søge hjælp til at takle stress.

”Der er en rigtig stor forskel. Hos os er forholdet fire til én,” siger Bo Netterstrøm.

Nu kunne man så tro, at kvinder bare er mere stressede end mænd, men sådan er det ikke.

Underbehandlede mænd

”Kønsbilledet er stort set ens, selv om kvinder lidt hyppigere får stress,” siger Bo Netterstrøm.

Derfor vidner mændenes fravær om, at der går rigtig mange underbehandlede mænd rundt med stress.

”De mænd, vi får, har det tit dårligere. Når de endelig kommer, har de kraftigere symptomer og er sværere at behandle, fordi de har gået længere tid med det,” siger Bo Netterstrøm.

Barske konsekvenser

De velkendte konsekvenser af stress varierer fra tristhed og koncentrationsproblemer til depression, hjerteproblemer, skilsmisse eller tab af job, når det går rigtig galt.

”Det har enormt store konsekvenser. Vi har en stress-forekomst, der er på vej til at eksplodere. Halvdelen af de stressbelastede, mændene, er ekstremt dårlige til at bede om hjælp og er derfor underbehandlede,” siger Ole Grønne fra Dansk Magisterforening.

”Vi kunne hjælpe de her mænd rigtigt meget, hvis bare de henvendte sig. For det virker super-godt, når der støttes op om stressramte. Hvis de får den omsorg tidligt i forløbet kommer de fuldt og helt på banen igen," siger han.

Oplysning nødvendig

Magistrenes fagforening mener, at der er behov for bedre oplysning om, hvad stress er, hvem det rammer, og hvordan det rammer.

”Det er et kæmpe område, hvor der er store ressourcer at spare. Først og fremmest i menneskelige omkostninger, men også for samfundet og arbejdspladsen i form af mindre sygefravær,” siger Ole Grønne.