To millioner tabte lektioner. Det var konsekvensen af forårets lærerlockout. Et tab, der nu slår igennem i de kommunale jobannoncer.
Flere af landets største kommuner bruger nemlig en del af de lønkroner, de sparede under konflikten, på at ansætte knap 200 nye lærere. Uden dem kan eleverne ikke få den ekstra-undervisning, de har krav på.
Det viser en rundringning, som Avisen.dk har lavet til de 20 største kommuner.
"Det er glædeligt, at mange kommuner mener, at de sparede penge skal komme eleverne til gode. Det er et plaster på såret," siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Det er især jyske kommuner, der enten vælger at redde arbejdsløse lærere eller fastholder dem, der ellers ville have fået en fyreseddel. For eksempel ansætter Kolding Kommune 40 nye lærere, mens Silkeborg har brug for 20-30 bag katederet.
Københavns Kommune har ikke lavet sådan et regnestykke. Her er det op til den enkelte skoleleder at sørge for, at børnene indhenter det forsømte. Det løser nogle via overarbejde, mens andre løser problemet via nyansættelser.
Ud af fem skoler i hovedstaden, som Avisen.dk har kontaktet, rekrutterer de fire lige nu tilsammen seks lærere plus en lærer til en halvtidsstilling. Stillingerne er ikke tidsbegrænsede.
Slut med arbejdsløse lærere
Flertallet af de kommunale skolechefer, Avisen.dk har interviewet, oplyser, at de sparede millioner bruges på ekstra-undervisning. Hvis der stadig er noget tilbage i lockoutkassen, bliver pengene på skolebudgettet.
Sådan er det dog ikke i Kolding, hvor 40 lærere nu bliver ansat på ordinære vilkår.
"Politikerne var enige med forvaltningen i, at det ikke var nok at reparere op til mininumstimetallet. De ville gerne reparere op til det serviceniveau, børnene og deres forældre var blevet lovet. Penge må derfor ikke bruges til andet end lønsum," siger børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen.
Faktisk har den politiske beslutning i trekantskommunen om at bruge hver eneste sparet krone på lærerlønninger mere eller mindre udryddet den lokale arbejdsløshed.
"Vi har fået det positive problem, at vi stort set ikke kan finde arbejdsløse lærere til vores jobrotation," forklarer Ib Hansen.
Knald på jobsamtalerne
I Silkeborg er der også knald på jobsamtalerne. Ifølge skolechef skolechef Huno Kjærsgaard Jensen bliver der tale om mellem 20 og 30 faste stillinger.
"Det er varig beskæftigelse, men ansættelserne sker i gensidig forståelse med den lokale lærerforening om, at hvis vi har for mange lærere ansat efter sommerferien i 2014, så må vi ud i en fyringsrunde," siger skolechefen.
Han håber dog, at den folkeskolereform, politikerne på Borgen netop har forhandlet på plads, vil mindske risikoen for fyringer.
"Vi har en formodning om, at den nye reform vil kræve flere lærere, så sandsynligheden for, at vi har for mange lærere i 2014, er til at overse," mener Huno Kjærsgaard Jensen.
Ifølge Danmarks Lærerforening er 10 procent af alle lærerstillinger blevet sparet væk i løbet af tre år. Derfor falder de nye stillinger på et tørt sted.
Mange skår skal klinkes
Af alle de kommuner, der politisk har besluttet, hvad lockout-millionerne skal bruges på, er det indtil nu kun Esbjerg, der vil lade resten gå i den store kommunekasse.
Lærernes formand er lettet over, at de andre kommuner lader pengene blive på skoleområdet.
"Der er mange skår, der skal klinkes. Den konflikt har sat sig dybe spor. Derfor er det et godt signal, at de fleste kommuner nu viser elever, forældre og lærere, at de er parate til at bruge de sparede midler på skolerne," siger Anders Bondo Christensen.