LO-formænd i både Danmark, Norge og Sverige peger på uddannelsesløft som vejen til integration af en kvart million nye skandinaver i de kommende over. Lige så enige er de om at afvise lavere lønninger eller en særlig indslusningsløn.
Det skriver Ugebrevet A4.
- Hvis vi tillader indslusningsløn til asylansøgere, får vi større ulighed og lønpres, og flygtningene får ikke danskundervisning og uddannelse. Vi vil få et todelt arbejdsmarked, hvor mange vil få et dårligt arbejdsliv med dårlig løn. Den lavtlønslinje, som flere og flere på højrefløjen tilbeder, vil vi bekæmpe med næb og klør, siger den danske LO-formand Lizette Risgaard, der også siger at det ikke er uoverkommeligt at integrere de mange flygtninge på arbejdsmarkedet.
Lizette Risgaard pointerer, at vi herhjemme allerede har udmærkede ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud, som kan give asylansøgerne fodfæste på arbejdsmarkedet.
- De ordninger skal udbredes. Mange virksomheder bruger dem i dag, men vi skal have endnu flere til at tage del i den aktive indsats for flygtninge, og så skal nogle af ordningerne på "værksted", så de kan blive endnu bedre og mindre besværlige og bureaukratiske, mener Lizette Risgaard.
Danskernes opgave med at integrere 20.000 asylansøgere blegner unægtelig i forhold til den udfordring, svenskerne står overfor. I de sidste to år har en kvart million flygtninge søgt asyl i Sverige. Alligevel mener den svenske LO-formand Karl-Petter Thorwaldson, at det nok skal lade sig gøre at skaffe dem job.
- Det er slet ikke umuligt. Vi mangler arbejdskraft i den offentlige sektor både nu og på længere sigt, fordi hundreder tusinder af svenskere er på vej på pension. I Sverige tror vi på, at asylansøgerne er en gevinst for os, fastslår han.
- Asylansøgerne kommer i allerhøjeste grad til at bidrage til velfærden i fremtiden. Lige nu i januar 2016 har vi klart en udfordring. Vi skal bygge hundredvis af nye skoler, boliger, et nyt universitet, et hospital. Vi skal uddanne flygtninge, lære dem svensk og finde job til dem. Så ja, i dag er flygtningene en udfordring. Om to år er det ikke længere den samme udfordring, siger han til Ugebrevet A4.