Den barmfagre realitypersonlighed Linse Kessler får snart en helt ny titel. Hun skal nemlig være mormor. Datteren Geggo - der også er kendt fra TV3's serie om 'Familien fra Bryggen' - venter sig, siger Geggo selv til Se og Hør.
- Alt var i den skønneste orden, siger Geggo, der overfor ugebladet røber, at hun har været til nakkefoldsscanning.
Geggo er 25, mens mor Linse er 49. Linses mor, Ann - kaldet Mopper, er 77 år og bliver nu altså oldemor. Eksbokseren Mikkel Kessler er bror til Linse og kommer dermed til at få titlen som onkel. Mikkel Kesslers kæreste er for øvrigt også gravid.
Faderen til den nye Brygge-baby hedder Cengiz Salvari. Parret mødte hinanden sidste sommer, da Cengiz arbejder i en slikbutik på Bryggen. De oplevede tidligere på året den sorg at miste et ufødt barn.
Geggo er ifølge ugebladet tre måneder henne, og alt er i den skønneste orden.