Laus Leksikon: Se alle striberne på Avisen.dk
Avisen.dk's redaktion
Gulerod; Se Pisk
AKU-ledighed, -en; En europæisk sammenlignelig standardopgørelse af ledighed, politikere ser bort fra, i det den ofte er højere end netto- og bruttoledigheden, da AKU-opgørelsen også medtæller f.eks. jobsøgende, der har mistet dagpengene og andre ikke-registrerede ledige. Dem er der fra politisk hånd ingen grund til at tælle med. Det ser bare skidt ud.
Carsten Koch-udvalg, -et; Et af regeringen nedsat ekspertudvalg, hvis kritik, regeringen mener rammer oppositionen og oppositionen regeringen, og hvis analyser og anbefalinger til det fremtidige beskæftigelsessystem politikere af enhver farve skynder sig at mene skam er præcis det, man hele tiden har sagt og ment og villet, uagtet det, man rent faktisk har udtalt og vedtaget og gennemført.
Jobcenter, -centre, -centrene; Kontrolforanstaltningsenhed, hvis navn er en sammenføjning af ’job’ (= et stykke arbejde, et ansættelsesforhold, beskæftigelse, erhverv) og ’center’ (= samlingssted, midtpunkt, central). Et jobcenter kunne derfor umiddelbart opfattes som et center for job, men blot syv procent af de stillinger, der besættes, formidles gennem landets jobcentre. Jobcentre er dermed for job, hvad æbler er for æbleskiver.
Se galleri forfra