Kritikken er væltet ned over Liberal Alliaces Joachim B. Olsen de seneste dage efter Avisen.dk kunne fortælle, at politikeren mener, der er biologiske årsager til, at flere kvinder arbejder mindre og i stedet bruger mere tid sammen med familien.
Både SF's Pia Olsen Dyhr, Enhedslistens Pernille Skipper og De Radikales Ida Auken har været ude med riven. Og nu får den liberale politiker også lidt kærligt drilleri med på vejen fra sin egen partifælle Mette Bock.
Hun har lagt et billede på Facebook, hvor hun står sammen med parti- og folketingskollegaen Christina Egelund og partiets pressechef Katrine Hertz Mortensen. I sit opslag skriver hun:
"Kære, søde Joachim! Her står vi tre arbejdende kvinder på Liberal Alliances gang og klokken er 17.30! Vi kan faktisk ikke få øje på en eneste mand! Der er koks i biologien....Det må være klimaforandringerne."
Joachim B. Olsen har selv kommenteret opslaget.
"Jeg sidder i salen," skriver han efterfulgt af en blinkende smiley og henviser dermed til, at han ikke er gået hjem.
Kære, søde Joachim!Her står vi tre arbejdende kvinder på Liberal Alliances gang og klokken er 17.30! Vi kan faktisk...
Opslået af Mette Bock på 9. februar 2016