Hvis Christian finder ud af, at han skal have biologi på gymnasieniveau for at komme ind på medicinstudiet, eller Sara opdager, at hun skal læse matematik for at komme ind på sit drømmestudie, kan de læse enkeltfag op.
Men det kan fremover blive en dyr fornøjelse. Som en del af næste års finanslovsforslag vil regeringen nemlig skrue op for brugerbetalingen på enkeltfag ved både hf, stx og GSK, der er gymnasial supplering.
Brugerbetalingen sættes op med omkring 25 procent i 2018 og frem. Det blev klart, efter finanslovsudspillet blev præsenteret torsdag formiddag.
Kritik fra studerende
Det var ikke et forslag, der faldt i god jord hos Jens Philip Yazdani.
Han repræsenterer blandt andre landets HF-studerende som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og er også talsmand for Uddannelsesalliancen.
- Når man hæver brugerbetalingen, bliver det sværere for alle at følge med. Og det skal aldrig nogensinde være ens penge eller mangel på samme, der er afgørende for, om man kan tage en uddannelse eller ej, siger han til Avisen.dk.
LA: Må ikke blive for billigt
Men der er ingen grund til stor panik på skolebænken, beroliger Liberal Alliances undervisningsordfører Henrik Dahl.
- Det, vi regner med, der kommer ud af det (brugerbetalingen red.), er, at der bliver ved med at være den brug af ordningerne, som der hele tiden har været. Tanken er bare at sørge for, at der ikke bliver trukket så meget på de her ordninger, at man er nødt til at udbygge dem, siger han.
Regeringen ønsker hverken flere eller færre studerende på enkeltfagene, forklarer han.
- Hvis det er enormt billigt, er det et problem, for så kan det være, at man tager nogle kurser, alene fordi det er billigt. Så vi justerer priserne for at have en fornuftig idé om, hvor mange besøgende man får ind, siger Henrik Dahl (LA).
Når deltagerbetalingen sættes op med cirka 25 procent, vil det koste mellem 550 og 1.400 kroner per fag på hf- og stx-enkeltfag og 550 kroner per fag på GSK.
Stadig muligt at få penge tilbage
Alt efter hvor mange fag, man læser, og hvad ens situation i øvrigt er, kan der være forskellige økonomiske støttemuligheder, når man læser enkeltfag. Den støtte bliver der ikke pillet ved, forsikrer Henrik Dahl (LA).
I dag er der er også mulighed for at få tilbagebetaling, hvis man for eksempel får et bevis for en samlet enkeltfagseksamen. Og heller ikke reglerne om tilbagebetaling bliver ændret, fremgår det af finanslovforslaget.
Men Jens Philip Yazdani giver ikke meget for, at man med et bevis i hånden, får penge retur.
- Det kan stadig afskrække folk, der egentlig godt ville kunne gennemføre fagene, fra overhovedet at begynde, fordi de skal betale ved kasse et, inden de begynder, siger han.
"Går udover de svageste unge"
En af de helt store ulemper ved den øgede brugerbetaling er, at det rammer socialt skævt, mener Jens Philip Yazdani.
- De folk, som mindst har råd til at slippe de her ekstra penge, er også typisk folk som måske ikke kommer fra hjem, hvor der har været den største bogreol eller et klaver. Det er de svageste i samfundet, der bliver ramt, siger han.
Mange af de elever, som vælger at læse enkeltfag, kommer netop fra "udannelses- eller gymnasiefremmede hjem", pointerer Jens Philip Yazdani.
"Får ikke unge til at droppe uddannelse"
Men Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen mener ikke, at den ekstra brugerbetaling vil gøre den store forskel.
- Vi tror ikke på, at unge vælger de her fag fra, fordi de skal betale 100 kroner mere. Jeg har tillid til, at de unge kan tjene de her penge, hvis de gerne vil have ekstra enkeltfag. Og det er stadigvæk gratis med en række af de her fag, hvis man går i gang inden for to år, siger hun.
Ifølge hende skal brugerbetalingen hæves for at "få økonomien til at hænge sammen i den sidste ende".