Tegner og blogger Kristina Ricken bor på en firlænget gård nederst på Lolland. Hun hører ikke til den del af danskerne, der synes udtrykket Udkantsdanmark er nedladende. For hende er det synonymt med ro, nærvær, plads, kreativitet og rare mennesker.
-Jeg forbinder det med noget positivt og dejligt, og jeg kan ikke forstå, folk synes, det er nedladende. Men det har vel noget at gøre med det billede, der tegnes i medierne af faldefærdige huse, alkoholisme og folk på overførselsindkomst, siger hun.
Der hvor taberne bor
Kristina Ricken er 35 år og lever af at blogge og tegne. Hun flyttede fra hovedstaden til “bunden af Lolland” - seks kilometer uden for Rødby for tre år siden, fordi hun var blevet forelsket. Hendes nye kæreste havde købt en firlænget gård på tvangsauktion, og “så flyttede jeg da bare med,” som hun siger.
Udtrykket 'Udkantsdanmark' ændrede karakter i hendes hoved i takt med, at hun faldt til på Lolland.
- Da jeg boede i København, tænkte jeg også: Lolland, det er der, hvor alle taberne bor. Nu har ordet fået en meget pænere klang, fordi jeg er så glad for at bo hernede, siger hun.
Sko er røvligegyldige
Der er kommet et andet nærvær i hendes liv, efter hun har forladt stenbroen og i dag omgiver sig med natur, selskabsglade naboer og svaler, der flyver ind gennem vinduerne. Og det er befriende ikke at skulle tænke så meget over, hvordan man ser ud. Det brugte hun en del tid på i København, siger hun:
- Når man har boet hernede nogle år, tænker man: Hold nu op, hvor er det da bare røvligegyldigt, hvilke sko jeg har på, siger Kristina, der er kommet tæt på mennesker, hun ikke tidligere ville have set som det oplagte bekendtskab:
-Min nabo er midt i 50’erne, og han er skidesød. Han kommer med tomatplanter til os og kigger tit forbi. Det er blevet mere ligegyldigt, hvilken alder folk har, og hvad de beskæftiger sig med. Alle indeholder noget godt, siger Kristina, der nu alligevel godt kan forstå, at mange synes 'Udkantsdanmark' er et nedladende udtryk.
- Det er fordi, der males et ensidigt billede af hvem og hvad, vi er. Der er da også mange hernede, der er trætte af det, og gerne vil have, vi kalder det noget andet. Men for mig er det altså et fint ord.